Lauge efter vigtig EM-start: - Vi straffede dem hver gang

Efter en tæt og hårdtspillet kamp, hvor Danmark måtte undvære Mikkel Hansen i 20 minutter, blev det til en fortjent dansk sejr på 32-25.

Du kan se håndbold på TV 2, TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Danmark fik en god start på EM, da de besejrede Ungarn lørdag aften.

Kampen handlede ikke bare om to vigtige point, men også om følelsen, hvor spillerne kan mærke, at de kommet godt i gang med EM-turneringen.

Det er danskerne, som har denne følelse efter kampen, som Danmark vandt 32-25, og det glæder Rasmus Lauge, som spillede en stor kamp og blev kåret til kampens spiller..

- Det giver mange ting med sådan en sejr, men først og fremmest selvtillid. Vi spillede en god kamp, og det kulminerede i anden halvleg, da vi ikke lavede fejl. Vi straffede dem hver gang, og Jannick kom ind og stod godt, siger Rasmus Lauge til TV 2 SPORT.

- Jeg føler mig godt tilpas nu og i god form, og jeg vil bare blive ved med at levere gode kampe.

Danmark kunne gå til pauseføring med 14-12, og og det intense spil fortsatte i anden halvleg.

Her fik Mikkel Hansen blandt andet sin tredje udvisning og dermed et rødt kort. På trods af det kunne danskerne alligevel tage en sejr.

Danmarks næste kamp er på mandag, hvor det er Tjekkiet, der venter.