16x9

Wilbeks afgørende brud på traditionerne førte til historisk EM-guld

For 10 år siden fik det danske herrelandshold i håndbold det helt store gennembrud, da det blev til EM-guld i Norge.

- Her kommer guldholdet.

Ordene var landstræner Ulrik Wilbeks og faldt den 10. december 2007 forud for EM-slutrunden i Norge. Det var en overraskende udmelding og et afgørende brud med traditionen i dansk herrehåndbold. Wilbeks guldgaranti virkede på mange kommentatorer nærmest udansk. Kontrasten til janteloven, hvis 10 bud kunne læses på en mindeplade mindre end en times kørsel fra VIP-loungen i Viborg Stadionhal, var slående. I direkte modsætning til ”du skal ikke tro, du er noget”, offentliggjorde landstræneren denne dag 16 spillere, som han garanterede inden for få uger ville være Europas bedste. Og så endda i et lokale specifikt indrettet til at adskille eliten fra pøblen.

Det var en kæk udmelding, men den klingede umiddelbart hult. Danmark havde ikke været i en slutrundefinale af betydning i over 40 år. VM-sølvet i Sverige i 1967 var herrelandsholdets største resultat i nyere tid.

Gang på gang viste semifinale-spøgelset sig ubelejligt. Senest ved VM i Tyskland, hvor Michael Knudsen havde afgørelsen i sine hænder mod Polen, men brændte, hvorefter Danmark tabte i to gange forlænget spilletid og måtte nøjes med bronze. Samtidig deltog de forsvarende VM-vindere (Tyskland), OL-vindere (Kroatien) og EM-vindere (Frankrig) foruden Spanien, Polen og værtsnationen Norge i den nært forestående EM-slutrunde.

En skuffet Michael V. Knudsen efter nederlaget mod Polen ved VM i 2007.
En skuffet Michael V. Knudsen efter nederlaget mod Polen ved VM i 2007. Foto: Claus Fisker / Scanpix Danmark

Af samme grund var det ikke alle, der delte Wilbeks optimisme. Måske var det godt nok med en semifinaleplads ligesom de andre år? Det var i hvert fald det synspunkt, nogle af landsholdets spillere lagde frem, da Ulrik Wilbek samlede landsholdstruppen på Skodsborg Kurhotel nord for København i starten af januar for endegyldigt at fastlægge EM-målsætningen internt forud for træningsturneringen LK Cup.

- Nogle sagde, at målet skulle være guld. Andre sagde, at det skulle være en semifinale. Andre, at vi skulle tage en kamp ad gangen, huskede den daværende forsvarsprofil Lars Jørgensen, da han genopfriskede slutrundeminderne i TV 2 SPORTs EM-magasin.

Det var en klar taktik fra Ulriks side. Nu var der ikke mere bullshit

Lars Rasmussen, tidligere landsholdsspiller

På målsætningsmødet insisterede Ulrik Wilbek til gengæld på et opgør med den mæthedsfornemmelse, som han mente indsneg sig i truppen, når holdet nærmede sig top-4.

I Wilbeks egen erindring spurgte han, ”hvis vi nu er blevet nummer to, tre eller fire, hvordan har du det så på vej hjem?” Adspurgt på den måde var der selvfølgelig ingen elitesportsfolk, der ville være tilfredse.

- Det var en klar taktik fra Ulriks side. Nu var der ikke mere bullshit, husker fløjspilleren Lars Rasmussen.

- Alligevel blev vi overraskede, da Ulrik på det efterfølgende pressemøde endnu en gang understregede, at vi går efter guldet. Jeg kan huske, at vi sad nede på bageste række og tænkte lidt, "uha, hvad nu hvis vi ikke vinder?”

En smilende Ulrik Wilbek til pressemøde den 8. januar 2008. Her bebudede han, at Danmark gik efter guldet ved EM.
En smilende Ulrik Wilbek til pressemøde den 8. januar 2008. Her bebudede han, at Danmark gik efter guldet ved EM. Foto: Claus Fisker / Scanpix

Risikoen for fiasko virkede reelt til stede, da Danmark ankom til Norge. Et eklatant 24-34-nederlag til Tyskland afsluttede fem svingende optaktskampe. De tyske værter spillede det selvproklamerede guldhold ud af banen i en sådan grad, at Danmark, ifølge Politiken, havde større chance for at blive til grin end for at vinde EM-guld. ”Nøglekampen er mod Norge torsdag aften”.

Drama i Drammen

Torsdag den 17. januar løb Danmark på banen i Drammen nord for Oslo til mødet med de norske EM-værter. Kasper Nielsen bragte Danmark foran, men Wilbeks mandskab virkede et skridt bagefter efterfølgende. Kasper Hvidt var rasende, forsvaret sløvt, og angrebsspillet rodet. Bagud 5-8 fremtvang Michael Knudsen endelig et straffekast og dermed en god dansk mulighed for at kæmpe sig tilbage i kampen. Lars Christiansen gik frem for at skyde.

Den danske venstrefløj kastede karakteristisk en underskruet bold frem i banen, greb den nemt på tilbagevejen og gjorde sig klar til duellen mod Norges Steinar Ege. Christiansen fintede først et skud og forsøgte så at lægge bolden mellem benene på den norske keeper, men Ege havde luret afslutningen.

Christiansen brændte til stor jubel for tilhængerne, og herefter så EM-værterne sig ikke tilbage. Norge gik til pause foran 14-10, og selvom Danmark mod kampens slutning var tæt på at skabe spænding om udfaldet, kom Norges 27-26-sejr aldrig for alvor i fare.

Skuffelsen i danskernes omklædningsrum var nærmest fysisk mærkbar.

- Er vi virkelig ikke kommet videre end det?, tænkte Joachim Boldsen, og selvom landstræneren udenpå var rolig, så rasede han indeni. Ikke mindst fordi Lars Rasmussen inden kampen havde afsløret navnene på de to danske oversiddere og givet nordmændene en taktisk fordel forud for en scoringsmæssigt tæt kamp.

Nu gider jeg kraftedeme ikke høre mere fra dig

Ulrik Wilbek til Lars Rasmussen efter nederlaget til Norge

Rasmussen havde, som han senere huskede det, misforstået en besked fra landstræneren om, hvornår holdopstillingen måtte offentliggøres, og fortalte derfor en TV 2-reporter om Danmarks dispositioner forud for kampstart. Resultatet blev ”den suverænt største skideballe” i fløjspillerens liv, da holdet kom tilbage på hotellet.

Ulrik Wilbek stoppede sin hurtigtsnakkende reservespiller i foyeren med ordene, ”nu gider jeg kraftedeme ikke høre mere fra dig”, og fortsatte i samme stil.

- Lige i øjeblikket tænkte jeg, "sådan skal han satme ikke snakke til mig", men på den anden side, så kunne jeg også godt følge ham, så jeg valgte at sige ja og undskyld, husker Rasmussen.

Efter at have fået luft for sin frustration slog Wilbek til gengæld en streg over Rasmussens fejl og satte fløjspilleren på banen fra start i holdets anden puljekamp mod Montenegro. En beslutning, der ifølge Rasmussen viste Wilbeks niveau som træner og menneske:

- I en sådan situation gik du fra at være dybt ulykkelig og gal til at tænke, at det var klasse.

Skældsordene i foyeren skulle, med Rasmussens udtryk, til gengæld vise sig at være ”en tissemyre i fight mod en løve”, i forhold til hvad der udspillede sig i landsholdets omklædningsrum dagen efter.

Opgør i omklædningsrummet

Selve kampen mod Montenegro forløb, i store træk, som Danmark havde håbet. Foran 28-18 med 10 minutter tilbage havde Ulrik Wilbek lejlighed til at eksperimentere taktisk. Først i offensiven, og i kampens sidste minut også defensivt. Foran 32-23 beordrede Wilbek forsvaret frem og Kasper Hvidt på bænken i det efterfølgende angreb, mens Lars Rasmussen skulle have en overtrækstrøje på.

- Du er bedst i målet, sagde Wilbek – med et smil – til fløjspilleren, der på en god dag stak 173 centimeter i vejret.

Det er det største skænderi og det tætteste på håndgemæng, jeg har oplevet i min håndboldkarriere

Lars Rasmussen, tidligere landsholdsspiller

På Montenegros efterfølgende angreb præsterede Hvidt to fænomenale redninger, før det endelig lykkedes Danmarks modstander at reducere til 24-32. Til de flestes overraskelse blev Kasper Hvidt på banen.

- Kasper Hvidt skal altså ud nu, konstaterede TV 2-kommentator Bent Nyegaard, men keeperen, som ikke havde hørt Wilbek i time-outen, pegede blot ud mod bænken med en attitude, der klart signalerede, at han ikke havde i sinde at lade sig udskifte med 22 sekunder tilbage.

”Et stort verbalt skænderi mellem landstræneren og målmanden var tydeligt i hallen. Uværdigt og dumt”, skrev Jyllands-Posten om konfrontationen, som fortsatte i omklædningsrummet efter 32-24-sejren.

- Det var en vild situation, husker Lars Rasmussen.

- Ulrik kaldte Kasper ud på bænken, og han forstod ikke hvorfor, og så var det, at det hele eksploderede i omklædningsrummet. Det var jo to gigantiske personligheder, som ville gøre alt for at vinde, der kom i mundhuggeri. Kasper farede ekstremt aggressivt op, og Ulrik gav tilbage, og så stod de der, helt tæt sammen, pegede fingre og råbte. Lasse Boesen, Joachim Boldsen og jeg selv forsøgte at dysse det ned. Det var jo en misforståelse, men det er det største skænderi og det tætteste på håndgemæng, jeg har oplevet i min håndboldkarriere.

Jeg blev savet midt over i receptionen foran alle mennesker, og dagen efter var Ulrik og Kasper Hvidt ved at komme op at slås

Lars Rasmussen, tidligere landsholdsspiller

I truppen var der, ifølge Rasmussen, efterfølgende enighed om, at næsten alle andre end Kasper Hvidt ville være blevet sendt hjem efter sådan en konfrontation, men alle vidste, at et succesfuldt EM afhang af Hvidt. Derfor fik skænderiet ikke konsekvenser, men situationen understregede det pres, som Wilbek og truppen befandt sig under.

- Så var EM ligesom startet. Jeg blev savet midt over i receptionen foran alle mennesker, og dagen efter var Ulrik og Kasper Hvidt ved at komme op at slås efter en sejr, husker Rasmussen.

En ung Bo Spellerberg blev skiftet ind i den danske trup i stedet for Lars Møller Madsen.
En ung Bo Spellerberg blev skiftet ind i den danske trup i stedet for Lars Møller Madsen. Foto: Claus Fisker / Scanpix

Men landsholdstruppen fik lagt konflikten bag sig, og i Danmarks sidste puljekamp havde Wilbek igen Lars Christiansen med fra start. Med sine 13 scoringer på 13 forsøg takkede fløjspilleren for tilliden i Danmarks 31-28-sejr over Rusland og satte rollefordelingen på venstre fløj effektivt på plads. Trods indledende bølgegang kunne Danmark i sidste ende glæde sig over et relativt nemt avancement til mellemrunden.

Det danske landshold havde dog fortsat store spillemæssige problemer. Forsvaret viste glimt af verdensklasse, men angrebsspillet hostede og hakkede. Selv Ulrik Wilbek følte sig utryg forud for mellemrundekampen mod Kroatiens OL-vindere. Timingen manglede. Og slutrunde-spøgelset lurede.

- Det handler om noget oppe i knolden, og det kan ikke være Jespers (playmaker Jesper Jensen, red.) eller min opgave at sørge for det, udtalte Joachim Boldsen til Jyllands-Posten. Det danske landshold manglede modet, mente han.

I et forsøg på at skabe ekstra offensiv dynamik skiftede Ulrik Wilbek ud i truppen forud for mellemrunden. Lars Møller Madsen, som blot havde afsluttet fire gange ved EM-slutrunden, blev afløst af Bo Spellerberg. Håbet var mere tempo i angrebet.

Vendepunktet

Da han senere så tilbage på EM-slutrunden i Norge, stod specielt én situation fra mellemrunde-opgøret mod Kroatien klar for Joachim Boldsen. Stregspilleren Igor Vori på vej ind over stregen uden nogen som helst idé om, hvordan han skulle afslutte på en storspillende Kasper Hvidt. I desperation ”tyrede” Vori bolden ned i gulvet, ”så den røg fire kilometer over mål. Han kunne lige så godt have kastet langt ved siden af med vilje” fortalte Boldsen i sin bog 'Færdig!'.

Situationen var sigende for styrkeforholdet denne tirsdag i Stavanger. Det danske landshold spillede så godt, at selv Ivano Balic, Kroatiens altoverskyggende profil, efter 20 minutter gik ud til den danske bænk og ærligt erkendte, at hans hold ikke havde en chance mod den danske defensiv.

Med en forsvarskerne bestående af Joachim Boldsen, Lars Jørgensen, Michael Knudsen og Kasper Nielsen foran en frygtindgydende Kasper Hvidt havde Ulrik Wilbek samlet dansk håndbolds måske mest hårdtslående forsvar nogensinde. Balic forsøgte gang på gang med indspil til Vori på stregen, men de danske forsvarskæmper sugede hårdhændet og hurtigt energien ud af de kroatiske stjerner. Samtidig sørgede Bo Spellerberg for fornyet angrebsenergi.

Vi maltrakterede fuldstændig Balic og de andre stjerner, der havde været en kæmpe magtfaktor i international håndbold

Lars Rasmussen, tidligere landsholdsspiller

Danmark gik til pausen foran 15-9 og fortsatte nedsablingen af den højt respekterede modstander i anden halvleg i en sådan grad, at Joachim Boldsen i kampens sidste 12 minutter kunne slappe af med en drikkedunk på vej mod 30-20-sejren. Der var med ét sket et skifte i toppen af international håndbold, men ligeså vigtigt var der sket et skift i de danske landsholdsspilleres bevidsthed.

- Under kampen mod Kroatien fik vi alle sammen en følelse af, at der var sket noget vildt. Vi maltrakterede fuldstændig Balic og de andre stjerner, der havde været en kæmpe magtfaktor i international håndbold sammen med Frankrig og Tyskland, husker Lars Rasmussen.

- Vi spillede så godt, Kasper Hvidt stod så godt, og vores forsvar var så hjernedødt godt, at vi ramte et højere niveau end nogensinde tidligere.

Det største skifte skete til gengæld uden for banen. Hvor Danmark tidligere havde fejret store mellemrundesejre, sad spillerne nu med dyb koncentration i omklædningsrummet. I stedet for øjeblikkets glæde var guldholdets blik fast rettet mod næste kamp.

Med nærmest uhørt fokus udraderede Danmark mindre end 24 timer senere viceverdensmestrene fra Polen med 36-26 og sikrede efterfølgende en 28-23-sejr over Slovenien. Pludselig stod Danmark igen ansigt til ansigt med semifinalespøgelset. Og endnu en gang var fantomerne fra syd. Tysklands forsvarende verdensmestre. Danmarks banemænd i EM-semifinalen 2002 og 2004. Holdet, der havde afklapset Danmark 34-24 mindre end en uge forud for EM.

Semifinale-spøgelset

EM-semifinalen mellem Danmark og Tyskland bølgede frem og tilbage fra første minut. Kasper Hvidt over for Henning Fritz. Heinar Brand over for Ulrik Wilbek. Boldsen, Knudsen og Jørgensen over for Glandorf, Hens og Kehrmann. Og så var der Lars Christiansen i kamp mod Lars Christiansen.

Helt frem til kampstart havde der været tvivl om, hvorvidt Flensburg-spilleren ville blive klar til semifinalen. Det danske førstevalg på venstre fløj døjede med en fiberskade i ryggen og meldte sig først sent klar til kamp. Selvom Christiansen scorede på sin første afslutning, lignede han ifølge Jyllands-Posten ”i sandhed ikke en mand, der burde have spillet”. Flensburg-spilleren brændte herefter tre chancer i træk, og verdensmestrene udnyttede den danske ineffektivitet.

Det sker bare ikke igen, mand

Lars Rasmussen, tidligere landsholdsspiller
Det danske forsvar ser til, mens Florian Kehrmann stryger ind i feltet og afslutter.
Det danske forsvar ser til, mens Florian Kehrmann stryger ind i feltet og afslutter. Foto: AXEL SCHMIDT / Scanpix Denmark

Med omkring 10 minutter tilbage af første halvleg bragte Florian Kehrmann Tyskland på 9-7 med et elegant lob over Kasper Hvidt, og selvom Ulrik Wilbek straks tog time-out med krav om hårdere, hurtigere og mere målsøgende spil, virkede opgaven for stor.

- Det er et dansk hold, der virkelig er presset af de tyske verdensmestre, konstaterede TV 2-kommentator Thomas Kristensen.

I løbet af få minutter bragte Tyskland sig foran 12-7. På tribunen dukkede semifinale-spøgelset igen op i bevidstheden.

- Det sker bare ikke igen, mand, tænkte Lars Rasmussen.

Danmark gik i omklædningsrummet bagud 10-13. Det var nu, Ulrik Wilbeks arbejde skulle bære frugt. Alle samtalerne fra træningsbanen, hotelværelset og mødelokalet, samtaler, der skulle indgyde alle fra Kasper Hvidt til andetvalget på venstrefløj følelsen af, at de var verdens bedste, måtte nu stå sin test. Mere end et årtis arbejde med vindermentalitet og sammenhold skulle bære holdet igennem. De fire bronzemedaljer siden 2002 skulle opgraderes. Dette var guldholdet.

Anført af Joachim Boldsen åd Danmark sig i løbet af anden halvleg ind på Tyskland. Med 20 minutter tilbage af kampen udlignede Lars Christiansen til 15-15, og da kampen nærmede sig en afslutning, havde de danske spillere en reel chance for at gøre op med semifinale-spøgelset. Med to minutter tilbage førte Danmark med 25-23.

Makkerparret Jørgensen og Boldsen fik efterhånden styr på de tyske stjerner i semifinalen.
Makkerparret Jørgensen og Boldsen fik efterhånden styr på de tyske stjerner i semifinalen. Foto: Claus Fisker / Scanpix

- Vi er enige om, at hvis Danmark får scoret, så er den der, sagde Kristensen.

Men få øjeblikke senere dømte det russiske dommerpar angrebsfejl på Bo Spellerberg. Tysklands Sebastian Preiss reducerede til 24-25, og efter endnu et mislykket angreb gik Lars Christiansen med 25 sekunder tilbage af kampen med ind i banen i en forsvarsaktion, der efterlod et tomrum til Tysklands playmaker Michael Kraus. 25-25. Semifinale-spøgelset stod igen stærkt.

Der resterede 19 sekunder af semifinalen, da Michael Knudsen gav bolden op ved midten, og blot tre sekunder, da Bo Spellerberg snedigt og maskeret spillede bolden bag om det tyske forsvar til netop Knudsen. Den danske stregspiller kunne kun stoppes med brydetag. Straffekast til Danmark. Lars Christiansen gjorde klar til at skyde.

I det sekund var 41 års helvede forbi

Bent Nyegaard, ekspertkommentator, TV 2 SPORT

I et forsøg på at psyke Flensburg-spilleren satte landstræner Heiner Brand den rutinerede målmand Henning Fritz, der havde stået over for Christiansen utallige gange tidligere, på banen. Den danske venstrefløj gik frem mod straffekastslinjen, kastede karakteristisk en underskruet bold frem i banen, greb den nemt på tilbagevejen og gjorde sig klar til duellen.

Ulrik Wilbek foldede hænderne og lignede en mand, der bad sin fadervor midt i den sydende håndboldhal. Fra kommentatorboksen så Bent Nyegaard og Thomas Kristensen den tyske keeper gå frem mod Lars Christiansen.

- [Han er] lige henne og sige "hej Lars", konstaterede Nyegaard.

- Hallo, mein freund, supplerede Kristensen. - Vi folder hænderne, vi kigger op.

Christiansen hævede bolden over hovedet med højre hånd. Fintede en enkelt gang. Kringlede sin krop ned mod jorden. Afsluttede til højre for Fritz.

Bolden gik ind. 26-25. Danmark var i den første EM-finale i 41 år.

- Jaaaa! skreg Kristensen i falset. - Danmark er klar til finalen. Den er hjemme. Fest i Lillehammer. Lars Christiansen bliver dagens helt. Hvor er det stort. Det er kæmpe, kæmpe.

- I det sekund var 41 års helvede forbi, konstaterede Nyegaard senere. - Endelig.

Opgøret med janteloven

Med opbakning fra tusindvis af danske tilskuere i Håkons Hall i Lillehammer søndag den 27. januar gjorde Danmark sig klar til den største kamp i årtier. Stammen af holdet, der havde spillet sammen siden 1990’erne, stod nu endnu en gang over for Kroatien. Og finalen startede forfærdeligt, set med danske øjne. Hans Lindberg blev dømt for overtrådt i første minut, og da kampuret rundede otte minutter, var stillingen 4-0 til Kroatien.

Der var masser af danske fans på plads i Lillehammer

square to 16x9
Danmark skulle spille den største kamp nogensinde mod Kroatien i finalen ved EM 2008. Foto: Uffe Weng / Scanpix

Men den danske defensiv, der holdt kroaterne på kun 20 scoringer i mellemrundeopgøret, trådte endnu en gang i karakter. Resten af kampen slog de kroatiske spillere sig i hvert gennembrud. Midt i første halvleg klippede tv-producerne fra et billede af Lars Jørgensen i forsvaret til en kroatisk spiller med is på hovedet. Attituden var sigende.

I overtal bragte Hans Lindberg Danmark foran 10-9, og jublen efterfølgende indikerede, at Danmark endegyldigt havde overtaget. Sekunder senere løb Lars Christiansen kontra og gjorde det til 11-9. Finalen var reelt afgjort.

- I sidste ende skulle kroaterne være glade for de fire mål, for ellers var de nok aldrig kommet over 15 i den kamp, hævdede Boldsen senere.

I kampens sidste danske angreb scorede Lasse Boesen fra fløjen – Boldsen og Wilbek omfavnede hinanden i begejstring. Kristiansen og Nyegaard talte ned fra 10…

- Fire, tre, to, en. Danmark er europamestre 2008! Den første guldmedalje er hjemme. Sikke en fest, der skal i gang nu her i Lillehammer. Nyd disse billeder. Det er enestående. Det er et stykke dansk håndboldhistorie. Det er et stykke dansk kulturhistorie, der bliver skrevet, råbte Thomas Kristensen.

Jublende til tonerne af 'We are the Champions' løb Wilbek en takkerunde i hallen, Lars Rasmussen kyssede Lars Christiansen på kinden, og Kasper Hvidt kyssede det gyldne EM-fad. Guldholdet var en realitet.

Det enorme pres, der havde tynget holdet i perioder, blev forløst med hjælp fra champagnepropper i omklædningsrummet, og selvom janteloven viste sig kortvarigt efterfølgende i form af kritik for at drikke alkohol i omklædningsrummet, så lagde det ingen dæmper på festlighederne.

Med champagne i glasset gik Joachim Boldsen i TV 2 SPORTs studie til en snak med Maria Thuesen og Søren Herskind. Forud for finalen havde Ulrik Wilbek udtalt, at hvis Danmark stod med guldet søndag i Lillehammer, så var det også udtryk for, at holdet var i besiddelse af verdens bedste forsvar.

- Det har vi ikke været i tvivl om, at vi havde. Vi skulle bare have målmanden med, grinede Boldsen og skyndte sig at give Kasper Hvidt størstedelen af æren for triumfen.

Festen fortsatte i Lillehammer på et sådant niveau, at ikke alle spillerne endnu var tilbage på hotellet, da Lars Rasmussen gik ind ad døren klokken syv om morgenen.

- Det var forløsningen på det kæmpe pres, vi havde sat os selv under. Det er svært at sætte sig ind i, hvor hårdt det havde været.

Få timer senere var det til gengæld et samlet landshold, der gik i luften ved Gardermoen på vej til hyldest på Rådhuspladsen.

På denne frostklare januardag kunne guldholdet læne sig tilbage i triumf. Herrelandsholdsspillerne havde troet og bevist, at de var noget. Da ruteflyet nåede Kattegat, lagde to af forsvarets F-16-fly sig i position ved spillernes side. Mod vest kunne guldholdet så småt skimte jantelovens hjemegn. Endelig var de højt hævet over den.

square to 16x9
Landsholdet hyles på Rådhuspladsen. Foto: Lea Meilandt Mathiesen / Scanpix Denmark