EM-spiller måtte pludselig rejse hjem - konen fødte en måned for tidligt

16x9
Østrigs Romas Kirveliavicius måtte torsdag tage hjem til Wien for at hilse på sin nyfødte datter, inden han fredag vendte tilbage til Kroatien, så han kunne spille mod Hviderusland. Foto: VALDRIN XHEMAJ / Ritzau Scanpix

Østrigske Romas Kirveliavicius fik en noget utraditionel start på EM-slutrunden i Kroatien, da han under et døgn for første kamp måtte rejse hjem.

Romas Kirveliavicius har fået en hæsblæsende start på EM i Kroatien. 

Den østrigske landsholdsspiller var torsdag med til at tabe premierekampen mod Hviderusland - kun ganske få timer efter, han var ankommet med fly fra Wien, hvor han havde været hjemme på et kort, men ganske betydningsfuldt visit. 

Det var hårdt. Min datter var lige blevet født. Mine tanker var delvist der og delvist her

Romas Kirveliavicius

Torsdag - kort tid efter, Østrig var ankommet til Porec i bus - fik bagspilleren et opkald fra sin kone om, at hun havde født parrets datter en måned for tidligt. Romas Kirveliavicius valgte at tage det første fly hjem, så han kunne hilse på sin nyfødte datter. 

Dagen efter gik turen så tilbage til Kroatien, hvor den 29-årige venstreback ved middagstid på kampdagen igen kunne støde til holdkammeraterne. 

- Det var hårdt. Min datter var lige blevet født. Mine tanker var delvist der og delvist her, men kampen var så vigtig, og jeg ønskede at hjælpe mine holdkammerater - desværre uden succes, siger Romas Kirveliavicius til slutrundens hjemmeside

Romas Kirveliavicius, der til daglig repræsenterer 2000 Coburg i den tyske Bundesliga, spillede samlet set 29 minutter i kampen mod Hviderusland, men han kunne ikke forhindre et nederlag på 26-27. 

Resultatet betyder, at Østrig nu er presset til at vinde én af de to sidste kampe mod Frankrig og Norge, der begge var i finalen ved VM i Frankrig for et år siden.