Her er 10 stjerner, der ikke er med ved EM

16x9

Slovenien, Serbien og Frankrig er nogle af de lande, der er ramt af skade ved EM.

Danmark er sluppet uden om de store skader. Dette er dog ikke tilfældet for alle de deltagende lande. Flere døjer med skader til store profiler, og det har givet plads til flere unge spillere. Herunder kan du få en overblik over, hvilke spillere, du må kigge langt efter i denne turnering.

Vuko Borozan, Montenegro, venstreback

Borozan var i december involveret i et færdselsuheld, hvor han fik en lårskade. Skaden viste sig at være så slem, at det 23-årige stjerneskud må følge slutrunden fra sidelinjen.

Nebojsa Simic, Montenegro, målmand

Montenegro er kommet i store problemer, efter at deres førstekeeper torsdag kunne meddele, at han ville misse EM. Simic blev skadet kort inden montenegrinernes afrejse til Kroatien og måtte derfor blive hjemme.

Matej Gaber, Slovenien, streg

Den 26-årige stregspiller er en af Sloveniens største stjerner. Han brækkede foden under årets første træning og må derfor melde fra til slutrunden.

Det er en knæskade, der holder Jure Dolenec ude af EM.
Det er en knæskade, der holder Jure Dolenec ude af EM. Foto: GEORGI LICOVSKI / Scanpix Denmark

Jure Dolenec, Slovenien, højreback

Barcelona-backen blev skadet i starten af november, og han håbede på at blive klar til EM. Han tabte dog kampen mod uret.

Niko Medved, Slovenien, venstrefløj

Kun et par dage før EM-premieren mod Makedonien måtte Medved melde fra med en skulderskade.

Ludovic Fabregas, Frankrig, streg

For et år siden blev den unge stregspiller kåret til VM-slutrundens bedste unge spiller, og derfor var han spået en væsentlig rolle ved dette EM. I november blev han desværre ramt af en blodprop, der ventes at holde ham ude i cirka tre måneder.

Luka Karabatic, Frankrig, streg

Lillebror Karabatic har i løbet af efteråret døjet med en ankelskade, og bedst som han var på vej tilbage i topform, blev han sat tilbage igen. Karabatic kom til skade med anklen under Golden League en uge før EM-premieren, og derfor er han kun med i Frankrig om reserve.

Filip Ivic, Kroatien, målmand

Den kroatiske målmand pådrog sig i slutningen af oktober-måned en knædeskade, og det har krævet mere genoptræning, end hvad der var tænkt i starten. Ivic måtte en tur på operationsbordet, og han har ikke kunne nå at blive EM-klar. Kroaterne kommer dog ikke til at mangle en verdensklassekeeper, da Mirko Alilovic blandt andet er udtaget.

Rastko Stojković, Serbien, streg

Den 36-årige bagspiller havde store problemer med sit knæ inden EM, og han er derfor ikke med i den serbiske trup. Serberne har i stedet måtte se mod nye yngre kræfter, som skal forsøge at tage over efter Stojkovic.

Ilija Abutovic, Serbien, forsvarsspecialist

Endnu en serber er løbet ind i problemer, da Abutovic, som primært bliver brugt i forsvaret, er ude med en skade. På grund af de mange skader har Serbien ændret deres ambitioner, som med yngre spillere vil kigge mere ud i fremtiden.