Scorede højeste snit - men var ikke god nok til EM's All Star-hold

EM-slutrunden i Kroatien er overstået, og der kan nu gøres status over de karakterer, som de danske spillere har fået af Bent Nyegaard undervejs.

Det danske herrelandshold endte EM med en fjerdeplads, da det blev til et nederlag på 29-32 mod Frankrig i bronzekampen.

KARAKTERSKALAEN

6 - HØJ KLASSE

5 - KLASSE

4 - OVER MIDDEL

3 - MIDDEL

2 - UNDER MIDDEL

1 - IKKE SÅ GODT

0 - DUMPET

Undervejs i slutrunden har de danske spillere været under kyndig lup af TV 2 SPORTs ekspertkommentator Bent Nyegaard. Vanen tro har han delt karakterer ud til de danske spillere, og nu er vi klar med den endelige opgørelse, der giver svaret på hvilken dansk spiller, der har det højeste gennemsnit af alle efter de i alt otte kampe ved EM.

Herunder kan du læse spillernes karaktergennemsnit. Bemærk at ikke alle har fået karakterer i alle otte kampe. Antal kampe nævnes i parentes efter gennemsnitskarakteren.

square to 16x9

Niklas Landin 2,6 (8 kampe)

Den danske stjerne stod sine bedste kampe mod Tjekkiet og Slovenien, hvor det begge gange blev til karakteren 4. Værst var det mod Ungarn, hvor det blev til et 1-tal.

Jannick Green 3,6 (7 kampe)

To sekstaller til Green mod Spanien og Makedonien. Til gengæld blev det også til et 1-tal mod Tyskland.

Kevin Møller UB (0 kampe)

Han blev kaldt ind til sidste kamp, men kom ikke i aktion.

Magnus Landin 3,3 (6 kampe)

To gange 1 mod Slovenien og Sverige trækker meget ned for Landin, der dog også høstede karakteren 5 hele tre gange.

Casper U. Mortensen 3,6 (7 kampe)

Femtaller mod Ungarn, Slovenien og Frankrig for Mortensen trækker flot op.

Lasse Svan 3,4 (5 kampe)

En blandet omgang fra Svan med to totaller, to firtaller og et enkelt femtal.

Hans Lindberg 4,5 (6 kampe) TURNERINGENS BEDSTE

Veteranen lukkede flot af med et sekstal mod Frankrig. Det blev også til seks mod Tyskland, og det højeste karaktergennemsnit af alle.

Mikkel Hansen 4 (8 kampe)

Mikkel Hansens dårligste kamp kom mod Frankrig i bronzekampen. Ellers stabile karakterer til den danske stjerne med tre femtaller og tre firetaller.

Michael Damgaard 4 (6 kampe)

Damgaard fik en enkelt topkarakter mod Makedonien, og ellers lidt spredt fægtning. Det ender dog på et flot gennemsnit.

Rasmus Lauge 4,1 (8 kampe)

2 mod Makedonien trækker ned i et ellers flot gennemsnit. Lauge fik 6 mod Ungarn og derudover tre gange 5.

Peter Balling 3,3 (4 kampe)

Balling bragede ind med topkarakter mod Spanien. Derfra gik det ned af bakke med 4, 2 og 1.

Henrik Møllgaard 3,7 (3 kampe)

Var kun med i tre kampe, men endte med to firetaller og et enkelt tretal.

Niclas Kirkeløkke 2 (1 kamp)

Spillede kun en enkelt kamp mod Frankrig, og havde det svært.

Mads Mensah Larsen 3,5 (8 kampe)

En af de spillere, der var i aktion i alle kampe. Lutter mellemkarakterer til Mensah - lige bortset fra et enkelt 2-tal mod Tjekkiet.

Morten Olsen 4,3 (4 kampe)

Kom igang med et flot 6-tal, og holdt et fornuftigt niveau i de få kampe, hvor han fik chancen. Laveste karakter var 3 mod Tjekkiet.

Rene Toft Hansen 4,3 (6 kampe)

Var helt suveræn i starten af turneringen med karaktererne 5, 4, 5, 5. Derefter gik det lidt ned af bakke, men stadig et flot gennemsnit for forsvarskæmpen.

Henrik Toft Hansen 3,9 (8 kampe)

Var ligesom Rene Toft Hansen toneangivende i starten af turneringen, men havde det svært med 2-taller mod Makedonien og Sverige.

Anders Zachariassen 4 (6 kampe)

Udelukkende midterkarakterer og et enkelt femtal til stregspilleren. Det faldt mod Slovenien.

Nikolaj Jacobsen 3,9 (8 kampe)

Fire femtaller til landstræneren, der dog også får karakteren 2 mod Tjekkiet og Sverige.