Podcast: Claus Hansen, HCM's deroute og to gange ligaopsamling

16x9
HCM-træner Jonas Wille har måtte sige farvel til flere spillere på sit hold i løbet af de seneste måneder. Foto: TV 2 SPORT

TV 2 SPORT's håndboldpodcast samler i denne uge op på de største begivenheder i dansk håndbold de seneste måneder.

Efter to måneder med henholdsvis VM- og EM-podcasts handler det igen om ligahåndbold i denne uges udgave fra TV 2 SPORT's håndboldredaktion.

Panelet samler op og diskuterer de største begivenheder i dansk håndbold over de seneste måneder:

Hvorfor er resultaterne i HTH Go' Ligaen så svingende? Hvordan udvikler duellen om den slutspilsgivende ottendeplads sig? Og hvad mener TV 2 SPORT's eksperter egentlig om Mette Gravholts tilgang - og Veronica Kristiansens afgang til og fra ligaen?

På herresiden handler det mest om HC Midtjyllands fald. Er det fair for de øvrige hold i ligaen? Hvad er alternativet? Og kan det ende i noget værre nedrykningsrod?

Inden Trine Nielsen, Bent Nyegaard og Thomas Kristensen kommer så langt i diskussionen er der fokus på DHF's talentchef Claus Hansen, der har valgt at opsige sin stilling. 

Hvad har han betydet for dansk håndbold? Hvor stiller dansk håndbold? Og hvad betyder det, at forbundet ikke har udtalt sig i sagen.

Du kan høre podcasten i sin fulde længde herunder. Eller du kan hente den via iTunes, SoundCloud eller dér, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Gæster: Trine Nielsen, Bent Nyegaard og Thomas Kristensen

Vært: Jonas Nyhøj

Optaget: 16. februar 2018