Ligatrænere vil have nyt landshold: - Det gør ondt i mit håndboldhjerte

Danmark bør have et udviklingslandshold, siger en række trænere i den bedste danske række.

De har et i Norge, Frankrig og i Sverige. Og nu vil trænerne i de danske kvindeligaklubber også have et i Danmark. Et landshold, der kan gøre spillere på spring til landsholdet klar til den store scene i rødt og hvidt. 

- Jeg er ærgerlig, og det gør ondt i mit håndboldhjerte at se, at så stort et potentiale ikke bliver udnyttet pt., siger cheftræner i FC Midtjylland Kristian Kristensen til TV 2 SPORT torsdag. Og han er langt fra alene med sin bekymring.

TV 2 SPORT har torsdag været i kontakt med ni af de tolv dameligatrænere. Otte af dem ønsker et udviklingslandshold - eller et B-landshold om man vil - mens en enkelt træner ikke ønsker at udtale sig.

Vi har en landstræner, der er ansat og lønnet, så vi skal bare finde nogle dage, hvor de kan træne.

Kristian Kristensen

På et møde tidligere på ugen har håndboldforbundet og sportschef Morten Henriksen slået fast over for klubberne, at der ikke er penge til at lave et landshold for de næstbedste spillere på nuværende tidspunkt. Torsdag begrunder Morten Henriksen årsagen til den beslutning til TV 2 SPORT.

- Som situationen er lige nu, er der flere ting, der taler for, at der ikke skal komme et helt udviklingslandshold. Det ene er økonomi, men det andet er også den base, der er. Jeg synes simpelthen ikke, at der er bredde i dansk kvindehåndbold til at lave et udviklingslandshold. I hvert fald ikke, hvis det skal træne parallelt med et dansk landshold.

Den beslutning forstår Kristian Kristensen ikke:

- I en tid, hvor vi gerne skulle sikre den talentmasse, som jeg mener er tilstede, er det virkelig oplagt at lave et B-landshold. Vi har en landstræner, der er ansat og lønnet, så vi skal bare finde nogle dage, hvor de kan træne.

Heller ikke Silkeborg-Voels cheftræner Jakob Andreasen forstår DHF’s beslutning, og han køber heller ikke forklaringen omkring manglende penge til et nyt landshold.

- Jeg synes, at vi er mange, der har råbt højt om, at det er et meget stort ønske i forhold til at udvikle dansk håndbold, at vi får lavet et udviklingslandshold. Det er for let købt at sige, at der ikke er nogle penge. Jeg mener absolut, at vi kan finde penge til et landshold. Det handler om, hvor store krav man stiller til den økonomiske del af projektet, siger han til TV 2 SPORT.

Trænere: Hullet skal lukkes

I dag har DHF tre landshold på kvindesiden. Dame U17/18, Dame U19/20 og Dame-A. Og den opbygning af systemet er ifølge Jakob Andreasen ikke optimal.

- Vi har et hul, fra man er omkring 18-19 år, til man er 25-26 år, og det skal vi have lukket.

Kristian Kristensen, cheftræner i FC Midtjylland, er enig.

- På den lange bane kan et udviklingslandshold være med til at man får et overlap, så hullet ned til de næstbedste spillere ikke bliver så markant.

- Integrationen af nye spillere vil blive nemmere med et B-landshold.

DHF: Der skal laves A-landsholdsspillere

Men i DHF peger Morten Henriksen på, at der allerede er masser af unge talenter med inde omkring landsholdet. I kvindelandsholdets seneste bruttotrup, der tæller 30 spillere, er 11 spillere 25 år eller yngre.

- Lige nu har vi et A-landshold med forholdsvis mange unge spillere, som muligvis kan være med i mange år. Derfor vil vi også gerne bruge nogle ressourcer der. Vi vil faktisk også gerne rigtig gerne bruge nogle ressourcer i vores talentudvikling, siger Morten Henriksen til TV 2 SPORT, der dog gerne vil strække sig lidt i forhold til at komme de utilfredse trænere i møde.

DHF kan gå med til at lave en udviklingstrup for 6-8 spillere - og så ellers fokusere på de allerbedste.

- Jeg køber, at der kan være andre præmisser ude i klubben, hvor det også er spændende at have landsholdsspillere og så videre. Men det væsentligste er jo, at vi i Dansk Håndbold Forbund laver A-landsholdsspillere, så vi kan blive ved med at være i toppen af international håndbold.

Snakken om et dansk udviklingslandshold blussede for alvor op under kvindernes slutrunde i december, da den tidligere landstræner Jan Pytlick understregede, at der var behov for endnu et landshold.

Samtidig påpegede Pytlick, at der var behov for flere landsholdssamlinger, og at der blev brugt flere penge på landsholdet generelt, hvis Danmark i fremtiden skulle kunne måle sig med for eksempel Norge.