OL-guldvinder har dårlig samvittighed over sit tidlige landsholdsstop

16x9
Tonje Kjærgaard med den ene af sine to OL-guldmedaljer. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark

Det vakte opsigt, da Tonje Kjærgaard stoppede på landsholdet allerede som 25-årig efter at have vundet sin anden OL-guldmedalje.

Hun var en del af de 'Jernhårde Ladies', der blandt andet bragte to olympiske guldmedaljer hjem til Danmark, men allerede som 25-årig besluttede stregspilleren Tonje Kjærgaard at stoppe på landsholdet. 

De mange timer med landsholdet kom nemlig i vejen for Kjærgaards uddannelse på et tidspunkt, hvor lysten til at spille håndbold i forvejen var stærkt dalende. 

- Jeg var simpelthen mættet. Og så læste jeg på Aarhus Universitet, hvor der var flere af de fag, som jeg skulle have for at komme videre i mit studie, der havde øvelsestimer liggende i november-december. På et eller andet tidspunkt skulle jeg tage de fag for at komme videre, siger Tonje Kjærgaard. 

Havde forberedt karrierestop

Det var ikke kun på landsholdet at spillelysten var sluppet op for stregspilleren. Også på klubplan var den daværende Ikast-spiller tæt på at sige stop, men hendes exit fra landsholdet gav ny energi. 

Det er nok en af de ting, jeg har dårligst samvittighed over

Tonje Kjærgaard om landsholdsstoppet som 25-årig

- Faktisk var jeg også klar til at stoppe min karriere som 25-årig. Jeg havde en kontrakt med Ikast, der udløb den 1. december i år 2000, hvor jeg et par måneder forinden var stoppet på landsholdet, siger Tonje Kjærgaard. 

 - Så jeg havde faktisk forberedt, jeg skulle stoppe min karriere der, så klubben kunne nå at finde en ny. Men det var som om, at den luft, jeg fik ved ikke at være med på landsholdet, forlængede min karriere med fire år.

Med de ekstra år i den gule trøje nåede Kjærgaard for alvor at skrive sig ind i historiebøgerne i Ikast.

Det blev nemlig til over 400 kampe for klubben, der i dag er kendt som FCM Håndbold, og sidenhen er Kjærgaards trøjenummer i klubben, tre, blevet fredet. 

Men også hendes stop i hjerteklubben kom i en relativ tidlig alder af 29 år. Noget, som stregspilleren ikke fortryder.

- Jeg havde været med på liganiveau i Ikast i 12 år der og en masse år på landsholdet. Jeg er sikker på, at det var det rigtige tidspunkt at stoppe. Men jeg blev overrasket over, hvordan det var at komme ud på den anden side.

- Jeg var klar til at stoppe, men alligevel havde jeg den der fornemmelse bagefter til ikke at have nogen plads på hylden. Jeg manglede det der, jeg var god til. Jeg var vant til, at jeg var god til noget. Det tog et par år, inden jeg landede igen, siger Tonje Kjærgaard. 

Blev spurgt om landsholdscomeback

Det blev dog til et kort comeback for Kjærgaard i Ikast-trøjen i 2007, da holdet indkaldte deres tidligere spiller til sæsonens sidste seks kampe, efter en af holdets stregspillere var blevet skadet. 

Men comeback blev det aldrig til på landsholdet. Heller ikke selvom daværende landstræner Jan Pytlick førsøgte at få det til at ske. 

- Da jeg stoppede, var der OL i Athen, og jeg kan huske, at Jan (Pytlick red.) et halvt år før spurgte, om det var noget, jeg kunne være interesseret i. Men det var aldrig et tema for mig, fordi jeg var helt sikker på, at jeg skulle stoppe.

Men selvom den tidligere verdensmester var sikker på det tidlige farvel til landsholdet og den rød/hvide trøje, så var det ikke en beslutning, der blev taget uden et tungt hjerte. 

- Det er nok en af de ting, jeg har dårligst samvittighed over, fordi det at repræsentere sit land, er det største for mig som håndboldspiller. Faktisk sagde jeg også, at jeg aldrig vil stoppe med at spille på landsholdet og stå til rådighed. Men jeg var simpelthen mættet, siger Tonje Kjærgaard. 

Tonje Kjærgaards landsholdskarriere startede som ungdomsspiller, hvor hun var med til sin første slutrunde i 1992. 

I 1994 fik hun slutrundedebut på A-landsholdet, hvor det blev til en dansk guldmedalje ved Europamesterskaberne i Tyskland.