Danmark sikrer topseedning med sejr over Slovenien

Selvom Slovenien i midten af anden halvleg var foran, var det til sidst Danmark, der tog en sejr.

Danmark er topseedet, når der i midten af juni skal trækkes lod om puljeplaceringerne til EM i december.

Det er situationen, efter at danskerne besejrede Slovenien 25-23 på udebane.

Danmark er allerede kvalificeret til EM i december, men ét point ville sikre, at danskerne ville blive seedet som nummer et og dermed få en nemmere lodtrækning.

Seneste besejrede Danmark Tjekkiet smalt og nåede dermed op på otte point på førstepladsen i gruppe fem.

Inden opgøret havde Slovenien fire point på andenpladsen, og dermed kan Danmark ikke hentes og har nu ti point i toppen af gruppen.

De to hold fulgtes ad i første halvleg, hvor slovenerne var foran 10-9 efter 20 minutter. Det danske forsvar havde ikke fat og tillod slovenerne at være med. 

Danmark tog det lidt fra og gik til pause foran 14-12. 

Slovenien holdt sig inde i kampen i anden halvlegs første kvarter, hvor Danmark stadig var i front med to mål.

20-18 kunne hentes, men blev det ikke, og Danmark kan rejse hjem og forberede sig til sidste gruppekamp.

Den spiller Danmark mod Island den kommende lørdag.