Håndboldherrerne fra GOG slår Aalborg og får bronze

GOG var stærkest på hjemmebane og slog Aalborg, og dermed endte DM-bronzemedaljerne hos GOG.

Guldmedaljerne endte hos Skjerns håndboldherrer, og torsdag skulle bronzen så uddeles i herrernes bedste håndboldrække. 

Her mødtes GOG Håndbold og Aalborg Håndbold i det tredje slag om medaljerne, og GOG endte med at sejre 25-22 og vinde 2-1 i opgør. 

Dermed endte bronzemedaljerne hos GOG, mens Bjerringbro-Silkeborg (BSV) får sølv i 888 Ligaen. 

Hos hjemmeholdet blev især Frank Mikkelsen i målet en afgørende faktor, da han mod afslutningen på kampen reddede flere store Aalborg-chancer.

GOG tabte  det første opgør mod Aalborg hjemme med 25-26, men sejrede i returkampen på udebane med 37-31. 

GOG førte 13-11 ved pausen i torsdagens opgør og sikrede sejren på tre mål i de sidste sekunder af kampen.