Erik Veje er blevet kedeligere

16x9
Erik Veje Rasmussen har fastlagt årets målsætning for Århus. Det er en slutspilsplads. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

TV 2s håndboldeksperter Trine Nielsen og Bent Nyegaard varmer op til håndboldsæsonen og gennemgår samtlige hold dag for dag frem til premieren.

Klub: Aarhus Håndbold

Sidste sæsons placering: 8

Bud på placering: 7

square to 16x9

En snak med Erik Veje er som oftest en god snak, og tidligere gik han heller ikke af vejen for at prognosticere, at hans hold godt kunne ligne et semifinalehold, ligesom han altid har været klar i analysen af sine spillere. Måtte den være god eller dårlig.

De tider er forbi. Nu lyder det fra Danmarks ”hovedstad nummer to”, at øget erfaring og dermed klarere kendskab til spilstrategi øger chancerne for at opfylde årets mål om en plads i slutspillet.

Ja, goddaw do, så er vi da i gang. Jeg tænker, at Danmarks – måske – bedste håndboldspiller gennem tiderne har lyttet lidt til Manchester Uniteds José Mourinho, der også har fundet ud af, at hans spyt skal være langt mindre klart, fordi pressen har lavet det rod, at de rent faktisk har citeret manden for, hvad han har sagt.

Og lad mig så lige slutte denne del med at konstatere, at Veje Rasmussen selvfølgelig stadig kan nå at være klar i sin spiller- og holdanalyse, når den tid kommer.

Jeg vil gerne stramme det hele lidt op. Henneberg & co. er et soleklart slutspilshold, og jeg forudser, at holdet bryder med én tradition, som jager de stolte aarhusdrenge som et mareridt: Deres elendige – ja, jeg fristes til at skrive miserable – slutspilstatistik, hvor det er lykkedes dem at få i omegnen af 10 point i 30 kampe, den tager en helt ny drejning. Til positivsiden vel at mærke.

Jeg bygger det ikke kun på holdets fornemme præstationer op mod turneringsstarten, men i lige så høj grad på de få udskiftninger, og når jeg lægger det hele sammen, ser jeg et stærkere Århus-mandskab end i sidste sæson.

Erfaring og kontinuitet – det var et par af de ting, cheftræneren indledningsvis gjorde opmærksom på – gør forskellen.

Især forsvarsmæssigt, hvor det i sidste sæson godt kunne ligne en rodebutik, når der skulle vælges mellem defensive og offensive tiltag.

Peter Lund, Nikolaj Læsø, Besard Hakaj og nyindkøbte norske Kristian Rammel bliver nogle voldsomme udfordringer, for hvem der måtte have de intentioner.

Materialet er bredt funderet, og på alle positioner er der mindst fire hænder til at varetage opgaverne.

Ingen tvivl om ”kliken” og dens forudsætninger for at fortsætte som sådan.

Fra venstre hedder den Schilling, Petersen, Henneberg, Hakaj, Langerhuus og Vinther.

Normalt er kliker enkeltstående. Med egen identifikation.

Det hænder dog, at der er flere, og så ender det som oftest i ballade og slagsmål.

Ikke nødvendigvis her, for klike 2 – med forlov – indeholder følgende efternavne: Møller, Laursen, Læsø, Martinusen, Rammel og Lønborg.

To kliker. Tonsvis af kvalitet, og så er det op til både Erik Veje og Simon Sørensen at få forenet klikefolket og lavet de personlighedstests, der synliggør, hvor meget de sarte sjæle kan træde ind på hinandens gemakker.

Klike både 3-4 – måske endda 5 – kunne være en mulighed og vise sig funktionsduelige.

Læg dertil, at Peter Lund kan være en grim karl, som modstandere ofte slår sig på, og Jens Fredsgaard har vist flot form indtil nu.

Dog er der ingen grund til at skjule, at målmandspillet – med det formodede bedre forsvarsværn – bør og skal være bedre end i den forgangne sæson.

Villadsen mangler definitivt at vise klassen.

Lykkes det hele, er der både ’Fast and Furious’ forude, når Schilling og Winther kommer ud af startblokkene. Det hele begynder faktisk at ligne noget ekstraordinært.

Jeg skal lige have en sidste én fra sidebenene med:

Bliver det sæsonen, hvor Sebastian Henneberg spiller dobbelt så mange kampe på det niveau, der svarer til hans uomtvistelige kapacitet? Eller bliver det igen halvandet skridt frem og ét tilbage og så fremdeles?

Veje er blevet kedeligere, så der er ingen grund til eufori, men han havde sgu et par pointer.

Og jeg påtager mig så rollen – ikke som Veje – men som manden med en krystalkugle, der tegner og fortæller om noget udefinerbart, hvor jeg – godt nok utydeligt - skimter et 4-tal.

Og igen. Det var en rigtig god snak!