Kig indad, håndboldfolk - bazookaen er ladt

16x9
Dommer Henrik Mortensen og GOG-træner Nicolej Krickau i diskussion i kampen mellem KIF Kolding og GOG Foto: TV 2 SPORT

KOMMENTAR:

Dansk håndbold skal til at passe på.

Passe på sig selv, sit image, sine regler og sine mange vidunderlige fordele.

Alle aktører ved, at dommerfejl ikke kan undgås

Dan Philipsen

Med Koldings sejr i Dansk Håndbold Forbunds appelinstans er det på denne plads nemt at lade bazookaen og pløkke alt ned omkring håndboldlovene i dansk håndbold. Man behøver end ikke tage sigte for at ramme.

For selvfølgelig er det helt sort, at advokaters subjektive vurdering af detaljer i en håndboldkamp bliver afgørende for en protestsags bundlinje.

Når der nedlægges protest kan de efterfølgende minutters aktioner med redninger, straffekast og udvisninger selvfølgelig ikke være afgørende for advokater. Det er de blevet i Kolding-GOG-sagen. Absurd. Det må der simpelthen kigges på igen.

Inden lægmand igen slår en hånende latter op overfor håndbolden, så lad det være slået fast herfra: Dansk håndbold har et juridisk system, som man kan have tillid til. DHF har dygtigt opbygget et uvildigt disciplinærudvalg og et tilsvarende appeludvalg. Det er godt og trygt, at der ikke er person- og klubsammenfald i de to udvalg. Og at de kan stå som modvægt til hinanden.

Kolding-GOG-sagen må ikke efterlade det indtryk, at tingene sejler i DHF’s juridiske departement. Det er urimeligt, og det er ikke rigtigt.

Jura er en elastisk størrelse. Den spænder også i samfundets domstole nogle gange ben for den sunde fornuft. Som det er sket i denne sag.

Fokus bør i stedet rettes mod det faktum, at der overhovedet blev en Kolding-GOG-sag.

Jeg mener ikke, at GOG skulle have indgivet en protest. Ja, de blev åbenlyst ofre for to dommerfejl. Men der manglede ni minutter af kampen, og det var stensikkert ikke kampens eneste dommerfejl. I verdens sværeste spil at dømme er der fejl hver eneste gang. Det er en del af spillets præmis.

Alle aktører ved, at dommerfejl ikke kan undgås. Man accepterer det – indtil det går ud over én selv, og man med loven i hånden måske kan vinde på skrivebordet ved at protestere.

Kolding er ikke et hak bedre. De blev om nogen snydt for en kampafgørende sekvens, da dommerparret begik en mammut-fejl ved at give Kolding straffekast ved 23-23 med et sekund tilbage af kampen. For så derefter – uden hjemmel i lovene – at ændre deres kendelse.

Det havde taget 10 sekunder at give Kolding ret i en efterfølgende protest, men Kolding undlod. Fordi de var fint tilfredse med resultatet 23-23 og ønskede ikke en ny kamp.

Igen: Enhver er sig selv nærmest. Ingen ser dansk håndbold i det store billede, når fristelsen for at protestere sig til et ekstra point/ny kamp er inden for rækkevidde.

Det er der sådan set ikke noget galt i. Tophåndbold i Danmark er altså elitesport, penge og prestige.

Jeg bryder mig bare grundlæggende ikke om, at spillere og i udtalt grad trænere i 60 minutter bruger oceaner af kræfter på at presse dommerne til at begå fejl, hvorefter deres ledelse med lovbogen i hånden kan sidde på tribunen og hakke til, hvis de uundgåelige dommerfejl kan vendes til egen fordel på et skrivebord.

Dommerparret i Kolding-GOG-kampen, Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm, leverede en frygtelig præstation den lørdag i Kolding Hallen. Det undskylder dem ikke, men fra stort set første minut af kampen havde de Nicolej Krickau på nakken.

Han træner GOG. Altså den klub, der efter kampen åbnede denne møgsag, fordi de pressede dommere kvajede sig.

Så inden smædesangene mod DHF’s juridiske system overdøver julesalmerne, så bør man også andre steder i dansk håndbold kigge indad.