Bager verdens bedste værter med rent mel?

16x9
Generalsekretær i DHF, Morten Stig Christensen. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

KOMMENTAR:

Der er intet skamfuldt i at tjene penge.

Med mindre altså, at man tjener dem på ulovlig vis.

Dansk Håndbold Forbund kommer i de kommende 17 dage til at tjene mange penge som vært for VM i herrehåndbold. Millioner af kroner, og det er der ikke noget galt i.

Dagbladet Politiken har med god research og troværdige kilder oprullet det økonomiske aspekt af det forestående værtskab. Eksperter har påpeget, at tildelingen af Herning og København som danske værtsbyer ikke er foregået helt efter forskrifterne. At de to byers kommuner og regioner har smidt million-tilskud efter arrangementet, der også uden tilskuddet sagtens kunne køre rundt.

På det oplyste grundlag ser jeg ikke meget, der behøver give en dårlig smag i munden på DHF-politikerne.

Herning Kommune og Region Midt har vurderet, at en millionstøtte vil komme byen og området til gode. På samme måde har Københavns Kommune ment, at tilskuddet ville komme tilbage i kommunekassen i form af indtægter og omtale.

Det har været prisen for, at DHF valgte Herning og København som de to danske værtsbyer.

Det kan selvfølgelig angribes, fordi det tydeligvis er skatteborgernes penge, der er gået til at finansiere en håndboldturnering.

Men det er ikke Dansk Håndbold Forbunds problem. Hverken juridisk eller moralsk. DHF har stået med en fremragende vare, og Herning og København har været villige til at betale. Udbud og efterspørgsel sætter som bekendt prisen i enhver handel.

Inden DHF’s ledelse børster uskyldighedens støv af englevingerne, så er der forhold i spillet om VM 2019, der giver mindre rynker på næsen.

Ifølge flere dokumenter, som Politiken fik indsigt i, pressede/truede DHF Københavns Kommune og Region Hovedstaden med at finde en anden værtsby i Danmark, hvis ikke der blev åbnet for tilskuds-kassen. Det var en tom trussel, for DHF kunne aldrig arrangere dette VM i andre haller end Boxen i Herning og Royal Arena. Det forekom unødvendigt, og den lille ridse i lakken ved afsløringerne kunne man nemt have forhindret. Forhandlingstaktik eller ej.

Samlet set mener jeg ikke, at DHF har noget at skamme sig over ved den økonomiske tilblivelse af dette mesterskab. Men måden, hvorpå det to-cifrede million-overskud placeres i DHF, er straks mere lunken.

Det er tredje slutrunde, hvor DHF placerer regnskabet i en skatteteknisk kolonne, så man slipper for at betale moms til staten.

Jeg husker hvordan DHF’s formand, Per Bertelsen, i 2014 fortalte, at han ikke havde sovet i flere nætter op til DHF-bestyrelsens endelige vedtagelse af, at EM 2014 skulle afregnes uden moms. Først da forbundets revisorer havde gransket alle lovene, valgte man at gøre det.

Flere skatteeksperter sagde dengang, at det ikke var imod lovens bogstav, men i høj grad imod lovens ånd. DHF brugte – og bruger også denne gang – en paragraf, der er lavet for at Bøvelse HK ikke skal betale moms, hvis de holder bankospil eller sælger juletræer for 8.000 kroner. Den er ikke lavet til at store forbund kan gemme to-cifrede million-overskud. Ydermere har DHF opbygget en pengetank af momsfri millioner. Det er heller ikke hensigten med loven.

DHF har sparet mange millioner kroner på denne lille regnskabsfinte. Det har så til gengæld betydet, at pengene siden 2014 har været bundet og kun har måttet bruges på formål i amatør-håndbolden. Bliver bare én krone af slutrunde-millionerne fra 2014 og 2015 brugt på eliten eller kommercielle formål, så er det ulovligt og DHF vil stå med både en moms-tilbagebetaling i millionklassen og en politianmeldelse.

Det har forbundets ledelse klogelig holdt sig for gode til.

Det lyder moralsk forkasteligt, men DHF har brugt pengene rigtigt og indenfor lovens rammer. Nemlig på bredden. En håndboldkaravane har fået smidt mange midler efter sig og en nedgang i medlemstallet er stoppet. Der bruges mange DHF-penge i bredden og på håndbold-uddannelse til børn. På den led giver det mening, at stjernerne tjener kassen til forbundet ved mesterskaberne og pengene derfra bruges nede i den anden ende af håndboldens fødekæde. Dernede, hvor Hansen, Landin og co. begyndte deres rejse mod VM-premieren 2019 i Royal Arena.

Og hvad får skatteyderne i Herning, Region Midt og København så får deres penge i de kommende 17 dage? De får verdens bedst arrangerede håndboldturnering.

Denne signatur runder snart slutrunde nummer 30 og ingen i denne håndboldverden kan arrangere slutrunder som Dansk Håndbold Forbund.

Der vil altid være små mislyde i så stort et arrangement, men samlet set skal Danmark være stolt over den fest, som DHF evner at skabe. Jeg ved fra udenlandske spillere, trænere og journalist-kolleger, at mesterskaberne i Danmark altid er ekstra imødesete.

Mine forventninger til arrangementer er gigantiske. Herfra kun det lille øv, at finalen skal spilles i Herning.

Inden slutkampen den 27. januar spilles der håndbold i Berlin, Köln, München, Hamborg og København.

Jyske Bank Boxen er en guddommelig arena og Georg Sørensen og hans folk på heden laver mirakler hele tiden. Hvor er det vildt og imponerende, at en by på Hernings størrelse igen og igen tiltrækker arrangementer af denne kaliber.

Men præsidenten for Det Internationale Håndbold Forbund, Hassan Moustafa, har gentagne gange sagt, at håndbolden skal vokse ved at VM-finalerne spilles i navnkundige byer. I store, spændende metropoler, der lokker håndboldfolket til med kulturelle oplevelser og gode hoteller.

Kære læser, du sætter selv Herning ind i den seneste sætning og vurderer, om IHF-præsidenten har levet op til sine ord.

Og således er vi tilbage ved denne klummes udgangspunkt: Penge og lobbyarbejde. For VM-finalen i herrehåndbold 2019 spilles selvfølgelig i udkanten af Herning, fordi jyderne ville betale mest og byens dygtige spidser har sikret sig alle de rigtige kontakter.

For langt, langt de fleste af dem, der i de kommende dage bare gerne vil se noget god herrehåndbold og lade sig underholde: Glæd jer. Det kan kun blive magisk. Og det er ikke mindst Dansk Håndbold Forbunds fortjeneste.