Derfor spiller Danmark VM-finale på søndag

16x9
Mikkel Hansen og Niklas Landin er to af de bærende kræfter og vigtigste brikker på det danske landshold. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Jeg fastholder min prognose om en VM-finale med dansk deltagelse.

Fakta: Frankrig har et fantastisk landshold. Det mest talentfulde uden sammenligning i øvrigt. Jeg nævner blot Dika Mem, 21 år, Melvyn Richardson – ja, det er ham – 21 år og Ludovic Fabregas, 22 år.

Mem og Fabregas hører til blandt stampersonalet hos ”Les Experts”, som franskmændene så ydmygt titulerer sig selv. Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis Richardson også får lov til at være en del af stammen fra VM-semifinalens start.

Landsholdslegenden Jérôme Fernandez har sagt det meget klart til den førende franske sportsavis L'Équipe: Holdets fysiske styrke plus dets atletiske kapabilitet matches ikke af nogen.

Svært at være uenig i.

Didier Dinart, den ældre forsvarslegende, har en klart og defineret trænerfilosofi: Rotation er mit udgangspunkt, fastslår Dinart. Vores styrke er, at alle bidrager.

Den filosofi er ny i forhold til Dinarts forgænger og læremester, Claude Onesta, der hyldede princippet om højest at spille med en otte til ni mand.

Rotationsfilosofien giver ekstraordinær mening i en tid, hvor fransk herrehåndbold vedvarende udklækker fantastiske talenter, ja, nærmest på samlebånd.

Talentparaden udvikles i smuk samklang med den franske tradition om, at de erfarne holder stand så længe som overhovedet muligt.

Bedste nuværende eksempler selvfølgelig geniet over alle, Nikola Karabatic, men også Michaël Guigou og Luc Abalo.

Jeg har i mine andre kommentarer haft megen fokus på Nikolaj Jacobsen og hans mange udfordringer i forhold til at have spillere – Hansen, Olsen, Markussen, Øris – der ikke besidder de forsvarsmæssige kompetencer, håndboldspillet anno 2019 efterspørger.

Deslige spekulationer når ikke Didier Dinarts taktiktavle. Faktisk kan jeg ikke nævne én fransk spiller, der med Fandens vold og magt skal søge mod udskiftningsområdet, når de forsvarende verdensmestre ikke længere er i boldbesiddelse.

Nikolaj Jacobsen og Mikkel Hansen er syv mod seks-spillets kunstnere par excellence

Og hvorfor så lige troen på, at Jacobsens mænd kan overvinde den mængde ekstraordinær kvalitet?

Jeg nævner i flæng.

Landin & Co. er ubesejrede. Selvtillid er én af spillets helt afgørende elementer.

Danmark har en klar og entydig spilfilosofi, der bevirker, at Lauge og hans kammerater – helt i særklasse – er det hold, der har lavet færrest fejl. I forhold til aftenens modstander siger statistikken 45 mod 79. Og det er altså ét af de pejlemærker, hvor mindst værdi er lig med størst gevinst.

Landsholdet har haft et meget flot og fighterbetonet udtryk, når det har set allersværest ud. Jævnfør bagud 12-9 mod Sverige, da presset var størst.

For første gang i nyere dansk håndboldhistorie er det lykkedes en dansk landstræner – på trods af tabet af forsvarskapacitet nummer et - at give landsholdet et flerdimensionalt forsvarsudtryk.

Evnen til at skifte mellem 6:0 og 5:1 kan blive afgørende, når de endelige taktiske slag skal slås.

Nikolaj Jacobsen og Mikkel Hansen er syv mod seks-spillets kunstnere par excellence. Det kan blive semifinalens helt store omdrejningspunkt.

Når Landin – snart skal jeg skrive brødrene Landin, men lige nu er det altså Niklas, jeg hentyder til – Lauge og Hansen – rammer deres topniveau, matches de af meget få. De få indbefatter ikke Gérard, Mem og N’Guessan.

Nationaltræner Jacobsen har ganske særlige forudsætninger for at være manden, der kan tilføre vort landshold de afgørende impulser, når – og hvis – det berømte lokum skulle nærme sig brand.

Han er den eneste af semifinalernes dirigenter, der er klubtræner udover jobbet som landstræner. Dag og nat analyserer han sig igennem plusser og minusser hos FC Barcelona, HBC Nantes, Montpellier Handall og Telekom Veszprém HC, hvor hovedparten af de franske spillere tilbringer deres hverdage.

Barclaycard Arena kan meget vel blive en mindre udgave af Jyske Bank Boxen. 10 af 16 danske spillere optræder til dagligt i den tyske Bundesliga. Jeg tænker også, at en 1000 danskere lægger vejen forbi Altona Volkspark, hvor den flotte arena har hjemme.

Jeg er sikker på, at det giver en ikke ubetydelig dansk fordel.

Summa summarum. En neglebider in the making.

Jeg fastholder min prognose. Danmark kommer i VM-finalen, og mon ikke de to værtsnationer sætter hinanden stævne sent søndag eftermiddag i Herning.