Ufejlbarligheden som Danmarks nådegave

16x9
Mikkel Hansen og hans holdkammerater står noteret for - med afstand - færrest tekniske fejl under VM. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR

Jeg undskylder med det samme for den knapt så mundrette rubrik, men ingen tvivl om vigtigheden af denne nådegave.

VM-finalen er en applaus for håndboldspillet. For det faktum, at finaleholdene rækker deres hænder ud mod det smukke, det graciøse, den håndbold, hvor jeg som iagttager igen, igen tager mig selv i at sidde og smile, fordi udkommet er fortællingen om kæmpekræfter, der løser selv de største udfordringer yndefuldt.

Smuk, smukkere, håndbold.

Jeg er dykket ned i departementet for tekniske fejl, hvor det enkeltstående mest vanvittige tal dukker op

Dette er ikke et opgør med det fysiske og flotte forsvarsspil, hvor der bliver gået til stålet, men det er et opgør med den tyske form for forsvarsaggressivitet, jeg var vidne til fredag aften i Barclaycard Arena i Hamburg.

Ingen kunne undgå at være imponeret over den måde, Christian Berges tropper løste de udfordringer og provokationer på.

I tidligere kommentarer har jeg skrevet om landstræneren og hans spilleres mange udfordringer i forhold til ikke at råde over tilstrækkeligt antal spillere med licens til både offensiv og defensiv pligt.

Udfordringerne er blevet løst forbilledligt, og i min vurdering endte jeg ud i at vende boldspillenes oftest forekommende kliché rundt.

Flotte angreb vinder kampe, stærke forsvar vinder mesterskaber, blev til stærke forsvar vinder kampe, flotte angreb vinder mesterskaber.

Den omvendte kliché skrevet og brugt før indgangen til mellemrunden, og jeg ser ingen grund til at ændre den op til VM-finalen 2019.

Tonsvis af statistik brager ned over enhver slutrunde. Den skal som altid tages med et gran salt, men som retningsgivende er den fortræffelig, og så har man som bruger også lov til at tænke sig om, når man støder på nonsens.

Vanvittige tal dukker op

Statistisk er det ikke tilfældigt, at Sagosen og Hansen skal i ægte tvekamp. Berge og Jacobsen har sammensat mandskaber, der topper de allerfleste enheder.

Effektivitet er slagordet, når der skal uddeles procentsatser inden for kampområder som:

Totalt antal afslutninger/afslutninger fra 6-meter/afslutninger fra fløje/afslutninger fra 9-meter/afslutninger fra 7-meter/afslutninger efter hurtige opløb/afslutninger efter gennembrud/antal assists/antal tekniske fejl/antal ”stjålne” bolde/antal blokerede skud og meget, meget mere.

Alle effektivitetsdepartementer er vigtige, men nogle er selvfølgelig vigtigere end andre.

For god ordens skyld: Når alt er lagt sammen, ligger Norge og Danmark i top. Det er ikke så overraskende, men hvad der falder i mine øjne, er, at det er med procenter som 70 og 68, hvor Norge er nævnt først.

Det er ikke sket tidligere, og så er jeg dykket ned i departementet for tekniske fejl, hvor det enkeltstående mest vanvittige tal dukker op.

Nikolaj Jacobsens drenge har samlet blot lavet 49 tekniske fejl. Berges yndlinge 80.

Går jeg et spadestik dybere og kigger på de fire spillere på hvert hold, der har bolden mest, er retningen ligeså klar.

Sagosen, Johannesson, O'Sullivan og Rød har tilsammen misset 48 gange.

Hansen, Lauge, Mensah og Øris tilsammen 28 fejl.

Og lige et spadestik dybere.

Norges træf mod Danmark i indledende runde endte med 12-8 i norsk favør. Altså 4 mere til Norsken, og, ja, Dansken vandt da lige med 4.

De få danske fejl er en hyldest til den sammenhængskraft og den struktur, som landstræneren sammen med dygtige spillere har skabt.

Det er også en hyldest til den koncentrationskraft, der hersker på landsholdet, når jeg ret betænker, hvor megen fart og hvor drilsk den godt et kilo tunge harpiksbefængte bold både kan være og bliver kastet rundt med.

Berges Columbusæg

Netop det danske spils sammenhængskraft, struktur og spillernes koncentrationskraft er Christian Berges helt store udfordring. Efter nederlaget til Danmark, den 17. januar, var det det mest diskuterede i den norske presse: Hvorfor gjorde du ikke noget ved magiske Mikkel, osv.

Nu er Berge en både klog og eftertænksom træner, og han skal på én eller anden måde have fundet ud af, hvordan han får Hansen, Lauge & co. til at lave flere fejl.

Det kan kun lade sig gøre, hvis der dækkes mere aggressivt – eller som den franske trænerlegende Daniel Constantini sagde, da han havde set Karabatic & co. blive drevet rundt i manegen i semifinalen af dansk virtuositet – ”man vinder ingen kampe, hvis man ikke rører ved sine modstandere”

En klog mand ham Constantini, og det er, hvad den norske landstræner har grublet over siden hin torsdag, den 17. januar 2019:

Hvordan pokker får jeg mine spillere tættere på de danskere? Så vi kan røre ved dem. Tvinge dem til flere fejl.

Berges Columbusæg om man vil.

Forud for mesterskabet havde jeg Frankrig og Danmark som finalehold.

Det må være et signal om dansk triumf.

Mikkel Hansen og hans kammerater skriver dansk idrætshistorie.

Danmark bliver verdensmester for første gang nogensinde.

Ikke mindst fordi ufejlbarligheden viser sig at være en nådegave.

Norge
VS
Danmark
Mål
303
286
Mål imod
225
201
Scoringsprocent
70
68
Kontramål
69
40
Mål af holdets mest scorende
50
65
Redningsprocent
34
36
Udvisninger
31
39
VM-finaler
1
3
VM-titler
0
0
VM-medaljer
1
4