Line Jørgensen var knust over sin fars død – nu vil hun hjælpe andre i sorg

Flere personlige tragedier har gennem karrieren ramt Line Jørgensen, som nu håber på at kunne hjælpe andre ved at fortælle sin historie.

Med en studentereksamen og en lovende landsholdskarriere foran sig stod Line Jørgensen tilbage i forsommeren 2009 med et smil på læben og en lys fremtid i udsigt.

Men pludselig midt i alt det gode kom en nyhed, der for en stund satte 'u' foran 'lykkelig'.

Line Jørgensens far, Henning Jørgensen, fik en hjerneblødning og måtte indlægges.

Et par måneder senere blev familien enige om, at Line skulle tage med landsholdet på træningslejr i Brasilien. Og her kom så den ultimative besked: ”Din far er død.”

- Jeg blev jo selvfølgelig knust over, at min far var død – og virkelig ked af det, husker Line Jørgensen her ti år senere.

Hun fik beskeden i telefonen af sin onkel, som de næste år tog over som en slags reservefar.

Min far var min træner, fra jeg var helt lille. Det var ham, der tog mig med til håndbold – lærte mig at spille håndbold

Line Jørgensen

Seks år senere blev det forhold dog også afsluttet af endnu en hjerneblødning. For anden gang mistede Line Jørgensen en far.

Læg der til, at Line Jørgensens mor tilbage i 2007 blev ramt af en blodprop i hjernen. Hun overlevede og er stadig en del af den nuværende Esbjerg-spillers liv. Men summen af de tre ulykker får den nu 29-årige højreback til at erkende:

- Det har været hårdt, og jeg har nogle gange tænkt: 'Åh nej, ikke igen.'

- Men omvendt har jeg så også lært at se positivt på nogle ting, som egentlig umiddelbart kunne se negativt ud. Jeg har lært at tænke: 'Der er noget, der er værre end det her'.

Vil gerne give håb til børn og unge i sorg

Og lige præcis ønsket om at få noget positivt ud af en ellers negativ række af oplevelser, er faktisk Line Jørgensens incitament til at stå frem med den historie, der gør lidt ondt at fortælle.

- Jeg har aldrig haft behov for, at folk skulle synes, at det var synd for mig, at jeg mistede min far, da jeg var 19 år, siger hun.

- Men jeg er bare nået til et punkt nu, hvis jeg kan hjælpe andre – hvis jeg kan hjælpe bare ét barn med at få det bedre, som står i den situation, som jeg har prøvet at stå i – så vil jeg rigtig gerne hjælpe.

Derfor har hun takket ja til at være en del af kampagnen ”GIV HÅB”, som foreningen Børn, Unge & Sorg ruller ud i maj, hvor flere kendte ansigter fortæller om deres tab af pårørende som børn eller unge.

Et tiltag, der kunne have hjulpet hende selv, da hun var ung og sårbar, vurderer Line Jørgensen selv.

- Hvis jeg kunne, og jeg havde tænkt over det, tror jeg også, at jeg havde haft brug for at snakke med nogle flere om det. Måske nogle ude fra som for eksempel Børn, Unge og Sorg. Så var jeg måske også hurtigere nået til det sted, hvor jeg er i dag, hvor jeg ikke har nogen problemer med at stå frem og sige, at det her er sket for mig.

Jeg følte faktisk en lettelse, da min far døde, fordi jeg så vidste, at han havde fred

Line Jørgensen

Far var med i Rumænien

Da Line Jørgensen i 2009 stod foran sin slutrundedebut for Danmark, var det altså pludselig uden den far, der havde fulgt hende fra mikro til mesterskab på den internationale scene.

- Min far var min træner, fra jeg var helt lille. Det var ham, der tog mig med til håndbold – lærte mig at spille håndbold. Han har lige som været denne her store, stærke far, som har været der altid, fortæller hun.

Og han kom også med til slutrunden i Kina. Dog kun i datterens tanker.

- Det var nærmest under kampene nogle gang, jeg kunne tænke over det. 'Hvorfor er min far her ikke?'. Eller 'ej, hvor jeg savner ham.' Og det var jo fuldstændig malplaceret at tænke på det under en kamp, men det var bare stadig så tæt på for mig, og jeg savnede ham bare helt vildt. Så det har været rigtig hårdt at skulle præstere samtidig med det.

Efterfølgende har farmand Henning også været med, da Line Jørgensen drog til Rumænien for at spille for storholdet CSM Bucuresti.

- Jeg bliver glad, når jeg ser det, siger hun og lader øjnene smile ned over et billede, som hun fandt hos sin faster.

Et billede af faderen springende gennem et modstanderforsvar med en bold i højre hånd. Det fik en god plads i stuen i den rumænske hovedstad.

Line Jørgensens far Henning Jørgensen i kamp for Ydun
Line Jørgensens far Henning Jørgensen i kamp for Ydun Foto: TV 2

- Det er før min tid, erkender hun.

- Men det giver mig gode minder om ham, og hvem han var for mig. Om den vigtige person, han var i mit liv.

- Min store drøm var at vinde Champions League, og det opnåede jeg med Bukarest. Han var der ikke til at opleve, så der manglede jeg ham. Men han har jo stadig været med i mine tanker på en eller anden måde omkring mange af de store kampe og mange af de medaljer, jeg har vundet. Dem har han jo været en del af – det var jo ham, der tog mig med til håndbold til at starte med.

Tror du, at du ville have gjort ham stolt med det, du har opnået?

- Ja, det tror og håber jeg på. Jeg har trods alt opnået lidt efterhånden, så det tror jeg. Både med håndbold, men også med den person, jeg er endt med at blive i dag og de ting, jeg har kunnet klare. Så tror jeg, han havde været stolt.

Der skal være plads til følelserne

Hun smiler, når hun tænker på sin far. Der er også tårer ind imellem, fortæller hun. Men i dag er det smilene, der dominerer, når hukommelsen og minderne om farmand bliver stimuleret. Og smilet er faktisk en del af det, hun gerne vil hjælpe unge mennesker, der er i sorg, med at finde frem.

- Sker der noget godt, skal man have lov til at være glad over det, siger hun.

- Men samtidig kan der også bare være de her dage, hvor det hele bare ramler, og hvor jeg synes, det er synd for mig, og jeg savner min far. Og så skal jeg også bare have lov til at græde og være ked af det, for det løsner op, og det letter bare følelserne på en eller anden måde, og så kan jeg også have det bedre bag efter.

Hendes bedste råd til at andre i en lignende situation er altså at give sig selv lov til både at være glad og ked af det. Faktisk skal man give sig selv lov til at have alle de følelser, man nu her.

- Jeg følte faktisk en lettelse, da min far døde, fordi jeg så vidste, at han havde fred. Og at han ikke lå på et hospital i en sygeseng, hvor jeg vidste, at han ikke havde det godt. Så på den måde følte jeg faktisk en lettelse, den dag han døde – og bagefter.

Udfordringer har givet forståelse

På lørdag spiller Line Jørgensen så – sammen med sine Team Esbjerg-kollegaer – første finaleopgør i kampen om endnu et trofæ. Endnu en kamp i den karriere, hendes far helt sikkert ville være stolt af.

Og sideløbende med håndboldkarrieren har hun sat gang i endnu en. Line Jørgensen er nemlig også fysioterapeut. Og her kan hun faktisk udnytte de udfordringer, hun har haft i sit liv.

- Det har givet mig en menneskelig forståelse, som jeg også kan bruge i mit job som fysioterapeut, hvor jeg kan sætte mig ind i folks udfordringer, når de har været ude for noget, der ændrer deres liv, siger hun.

Se Line Jørgensen i aktion som håndboldspiller, når Team Esbjerg og Herning-Ikast Håndbold møde i den første DM-finale på lørdag fra klokken 15.30