Hvorfor beskyttes skurkene i dansk håndbold?

16x9
TV 2 SPORT har den seneste måned været i kontakt med 97 anonyme håndboldspillere, hvoraf 79 fortæller, at de har kendskab til ulovlig aflønning i dansk divisionshåndbold. Foto: .

Enhver, der benytter sig af sorte penge, burde skamme sig.

Man snyder sit land, sin nabo og sine venner. Man sætter sig ud over fællesskabet og gør sig skyldig i mange moralske forbrydelser. Blandt andet det hykleriske i at ønske sig gode, sikre operationer på vores sygehuse – udført uden anden merbetaling end den vi betaler over skatten. Men samtidig snyder vi selvsamme system, så der er færre penge at udføre operationerne for.

Jeg har fået udført sort arbejde en, to eller måske flere gange i mit liv. Det har du også, ik?

Det er en underlig størrelse, for også jeg blev forarget, da jeg tirsdag læste TV 2 SPORTs afsløringer af massivt forbrug af sorte penge i herrehåndboldens 1. og 2. division.

51 af 79 adspurgte havde inden for de seneste tre år fået tilbud om sorte penge. 32 sagde ja.

Det er primært ulovlige kørepenge, der udbetales. Altså den gode, gamle finte, som op igennem 1990’erne og 00’erne nærmest var den mest benyttede form for lønudbetaling i toppen af dansk klubhåndbold. Aftalen var enkel. Ved kontraktunderskrivelse blev det aftalt, at en spiller eksempelvis måtte opgive 15.000 kilometers kørsel per sæson. Køreture, der aldrig blev kørt.

Dengang var det til stor morskab internt på håndboldhold, at man som spiller kørte til det sydlige Sjælland eller nordlige Jylland for at se sin kommende modstander. Researchture, hed det. Selvfølgelig blev de aldrig kørt.

Midt i 00’erne kastede Skat sig over sportsklubber, og især mange håndboldklubber fik store tæsk.

Det er min fornemmelse, at sorte penge i ligaklubberne har været kraftigt på retur i de seneste 10-15 år. Igen: Det er kun min fornemmelse, for jeg aner reelt ikke, om klubberne har fundet nye, alternative måder at aflønne uden for skattevæsenet på. Men jeg lader tvivlen komme ligaklubberne til komme.

TV 2 SPORTs afsløring viser imidlertid, at bredden i dansk elitehåndbold har adopteret råddenskaben. I hvert fald på herresiden. Dernede i 1. og 2. division, hvor budgetterne er mindre og mediebevågenheden minimal. Dernede er risikoen selvsagt mindre.

Lad det være slået fast, at vi ikke snakker store summer. Der er næppe mange 1. og 2. divisionsspillere, der tjener over 10.000 kroner om måneden.

Men det er stadig forkert og et billede på, at dansk håndbold stadig har et moralsk problem. Gamle dages accept af sorte penge som betalingsform har ingen af interessenterne evnet at rydde op i. Hverken i Divisionsforeningen eller Håndbold Spiller Foreningen.

Jeg savner handling fra de to foreninger. Når Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen, kender alt til problemet, hvorfor har vi så ikke set et eneste ekskluderet medlem af hans forening? Hvorfor har adskillige klubledere kunne tilbyde disse aftaler, uden at klubbernes fælles organ har kunnet gribe ind?

Her vil parterne stensikkert spille kortet med at beskytte sit medlem. Men hvorfor? Spilleren og klublederen snyder jo ikke bare den danske stat, men også sine holdkammerater og klubkolleger. Hvorfor skal sådan en karl beskyttes af noget som helst? Jeg siger ikke, at spillerne eller klublederne skal sættes i gabestok på Rådhuspladsen, men oprydningen i råddenskaben må starte netop der.

Mit gæt er, at svindlen bliver minimeret, når den første skurk kommer frem i lyset.