Rikke Skov stopper på landshold

16x9

Rikke Skov har besluttet at indstille landsholdskarrieren

Viborg-spilleren Rikke Skov har besluttet at stoppe på de danske håndboldlandshold. Det oplyser Viborg mandag på sit website.

Rikke Skov begrunder beslutningen med, at det er svært at finde tid til det hele med det sammenpressede program.

"Det har været en meget hård beslutning. Jeg har altid sat en kæmpe ære i at spille på landsholdet, og jeg ser det som noget af det største, man kan opnå. Men jeg har også haft mange skader og har i lang tid følt, at jeg mest brugte tiden med landsholdet på at blive repareret, og at jeg ikke kunne give hundrede procent både der og i klubben, fordi jeg var slidt. Jeg har simpelthen brug for nogle pauser, og det kan jeg kun få på den her måde," siger Rikke Skov til klubbens website.