GOG stryger videre i pokalturneringen

16x9
GOG slog Give Fremad 39-23 på udebane og blev klar til kvartfinalen. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

GOG er klar til kvartfinalen i herrernes pokalturnering efter en sikker en sejr over HK Give Fremad.

GOG's håndboldherrer gik torsdag videre til kvartfinalen i pokalturneringen Santander Cup med en overlegen sejr over HK Give Fremad.

Klubbens håndboldherrer, der nåede semifinalen i ligaturneringen i sidste sæson, vandt på udebane med 39-23 over klubben fra 2. division.

Ved pausen var GOG foran 16-10, og sejren blev slået helt fast med fynboernes stærke anden halvleg.

Lidt større problemer havde Nordsjælland Håndbold, som dog fik spillet sig videre til kvartfinalen med 25-22 mod Team Sydhavsøerne.

Faktisk var Sydhavsøerne foran 13-11 ved pausen, men nordsjællænderne fra den bedste række fik sat tingene på plads i anden halvleg.

Onsdag måtte Skjerns håndboldstjerner overraskende forlade pokalturneringen efter et nederlag på 26-28 til Skanderborg i ottendedelsfinalen.

I kvindernes pokalturnering vandt København Håndbold torsdag 28-13 ude over Ringkøbing, mens Odense Håndbold med en storsejr på 33-14 hos Sønderjyske også blev kvartfinaleklar.