Kølige danske pokerhajer med succes

16x9

Selv om blandt andre Gus Hansen måtte lade livet, er der stadigvæk to deltagere tilbage med dansk pas ved World Series of Poker, VM i poker, i Las Vegas. For både Peter Eastgate og Gert Andersen lever drømmen om at nå finalebordet, hvor førstepræmien er på svimlende 44 millioner danske kroner.

Men hvem er de to spillere egentlig? Sporten.tv2.dk har talt med en poker­ekspert, der giver følgende profil af de to danske gamblere.

"Gert har klaret sig relativt godt i online poker. Han er en flink og rolig gut, der ikke er så stor en 'high-stake'-spiller. Han er en meget god turneringsspiller, der har klaret sig godt i de store turneringer på nettet," siger Claus Bek Nielsen fra pokernyhederne.com.

"Peter Eastgate er en kompromisløs spiller, der spiller benhårdt. Han er med i de store pengespil på nettet - og kan spille de allerstørste. Han er en fornuftig mand, der spiller onskabsfulde takster."

Dag 6 begynder søndag aften klokken 21 dansk tid i Las Vegas, hvor de resterende 79 deltagere skal forsøge at komme blandt de sidste 9, der får en plads ved det grønne finalebord.