Chappy satte nye standarder i dansk ishockey

Frederikshavn og dansk ishockey har mistet Craig Chapman. Chappy sov ind i går, blot 57 år gammel.


Det er en af historiens største udlændinge i dansk ishockey, der nu er gået bort.

Da canadiske Craig Chapman ankom til Frederikshavn i 1978 satte han simpelthen nye standarder for, hvor gode udlændinge i dansk ishockey fremover skulle være. For man skulle være rigtig god, hvis man skulle overgå Chapman. Her knap 40 år efter hans ankomst kan vi konstatere, at det stadig er meget få udlændinge i historien, som er i nærheden af, at kunne placeres i samme kategori som Chappy.

Han er Frederikshavns største spiller gennem tiderne, og han kunne fylde hallen i Frederikshavn, hvor 4500 tilskuere ikke var et særsyn. De kom i høj grad på grund af Chappy. Hans trøje med nummer 22 har siden 2000 hængt under loftet i Scanel Hockey Arena, fordi den er trukket tilbage. Den benyttes for tiden kun, fordi Craig Chapmans søn, Christian, spiller i den. At han gør det, skyldes i øvrigt ikke, at Chapman senior pressede på.

Men daværende White Hawks-træner, Chapmans tidligere holdkammerat Henrik Christiansen, mente i 2011, at en Chapman skulle spille med nummer 22, og at Christian på denne måde skulle hylde sin fars store historie, hver gang han løb på isen for Frederikshavn. Jeg synes, det er en stor gestus, at dette initiativ opstod hos klubfolkene i Frederikshavn Ishockey Klub. Ene og alene fordi Chappy har betydet så meget for den ishockeykultur, som i årtier har hersket i Frederikshavn.

Craig Chapman blev to gange midt i 80’erne topscorer i den danske Eliteserie, og han blev i 1982 kåret som årets spiller i dansk ishockey. Han kunne drible og score mål, som gjorde ham elsket i Frederikshavn og frygtet i alle andre skøjtehaller. Når modstanderne mødte Frederikshavn, så stod nummer 22 bøjet i neon på taktiktavlen. Kunne man tage ham ud af kampen, så var man mere end halvvejs. Men de kunne sjældent stoppe ham.

Chappy var efter sin aktive karriere stadig en elsket figur i Frederikshavn, hvor han enten iagttog sporten fra balkonen, eller stadig havde en finger med i udviklingen nede på isen. Det er kun få år siden, han assisterede cheftrænerne Olaf Eller og Tom Coolen i White Hawks. Han var også i tre sæsoner træner for kvindelandsholdet, og huskes som en meget engageret træner for kvinderne. Det betød noget for kvindeishockeyens anseelse, at man her havde en så respekteret stjerne fra mændenes liga, som gav kvindeishockey det blå stempel og kom med stor entusiasme. Chappy har også været med omkring U18-landsholdet.

Craig Chapman kom hver dag i skøjtehallen i Frederikshavn, hvor han i 2000 blev æresmedlem i FIK. Da klubben den 24. januar i år holdt sin 50 års jubilæumsfest, faldt Chappy om med en hjernesvulst. I går døde han med familien omkring sig.

Craig Chapman mindes i aften før Frederikshavn White Hawks’ hjemmekamp mod Rungsted, hvor Chapman i øvrigt sluttede sin karriere.

Hockeyhimlen er blevet en stjerneangriber af en legende rigere, og ishockeyen i Frederikshavn og Danmark meget fattigere.

Må Chappy hvile i fred.