Som den bare anden nogensinde: Dansk dommer udtages til VM

16x9
René Vejs Jensen Foto: Privatfoto

TV 2 SPORT erfarer, at Danmark får en dommer med ved denne sæsons A-VM i ishockey, som spilles i Köln og Paris i maj.

Det er linjedommeren Rene Vejs Jensen, der er blevet udtaget af det internationale ishockeyforbund.

De i alt 16 linjedommere ventes at blive offentliggjort senere i dag. De er udvalgt fra en bruttotrup på 32 navne, hvor også danske Henrik Haurum og britiske Andy Dalton fra Metal Ligaen stod på.

Det er første gang i ni år, og kun anden tredje nogensinde, at Danmark bliver repræsenteret med en dommer på højeste niveau.

Der er hård konkurrence om dommerpladserne ved VM, hvor de store ishockeynationer oftest løber med langt de fleste udtagelser. Danmark har dog været repræsenteret ved VM to gange før af Ronnie Jakobsen, og Malene Skovbakke dømte kvindernes OL i Vancouver i 2010.

Rene Vejs Jensen har tidligere været udtaget til VM i Division 1 samt U20-VM i Finland forrige år.

I aften passer han fløjten i Hockeynight på TV 2 SPORT, når SønderjyskE og Esbjerg Energy dyster i 6. kvartfinale, hvor Esbjerg har matchbold med en føring på 3-2 i serien.

Se HockeyNight direkte på TV 2 SPORT fra kl. 20.20.