Usain Bolt får skarp konkurrence af ligaens hurtigste på skøjter

16x9
Sportslab har testet mere end 100 spillere i Metalligaen Foto: TV 2

Sportslabs store test af mere end 100 spillere afslører, hvem der har Metalligaens hårdeste slagskud, og hvem der er lige så hurtig som Usain Bolt.

Alene den der dunst af indelukket sved, der kradser og svier i næseborene i nærheden af ethvert ishockeyholds omklædningsrum, bekræfter vores udgangspunkt.

At ishockey er en af de hårdeste sportsgrene, der stiller store fysiske krav til spillerne.

Sportslab tog turen rundt til landets ligaklubber og testede spillernes hurtighed og skydstyrke. Og selv om de nok ikke helt er på niveau med kollegaerne i verdens bedste liga, NHL, var deres testresultater stadig imponerende.

Hårdeste slagskud

Vidste du?

Verdensrekorden for det hårdeste slagskud er 177,5 km/t og indehaves af russeren Denis Kulyash.

Slagskuddet er spillerne hårdeste våben, og det kan efterlade enhver målmand chanceløs.

Det perfekte slagskud kræver dog både god plads og ikke mindst teknisk finesse.

Flere ting skal gå op i en højere enhed, hvis spillerne skal gøre sig forhåbninger om titlen, som den hårdest skydende i Metalligaen.

Spillerne gav alt og pressede udstyret til grænsen. Og humøret? Det afhang naturligvis af præstationerne, da der både være æren og kondivand på spil

Og vinderen er...

16x9
Niklas Andersen fra Esbjerg har ligaens hårdeste slagskud Foto: TV 2

Niklas Andersen har det i øvrigt ikke fra fremmede. Hans far, Jan "Købmand" Andersen, var angiveligt berømt og berygtet for sit slagskud, da han i sin aktive karriere ligeledes spillede for Esbjerg.

I det hele taget er der vestjysk dominans i top 10, hvor de forsvarende danske mestre har hele fem mand i top 10.

Hvis Niklas Andersens affyrer sit skud med 158 km/t ti meter fra målet, har keeperen kun beskedne 0,2 sekunder til at reagere i.

Det er selvfølgelig sjovt at have det hårdeste skud. Der er mange spillere i denne liga, der har et godt slagskud, og som kan skyde til en puck.

Niklas Andersen, Esbjerg Energy

Det har altså potentielt stor betydning at have ligaens hårdeste slagskud. En anden afgørende faktor er hurtighed.

Hurtigste mand

En ishockeykamp består af mange korte og intensive intervaller, hvor pulsen ofte når sit maksimum.

Sådan testede vi

Ishockeyspillere er kendetegnet ved eksplosive muskler, der kan skabe hurtige bevægelser og ryk.

Derfor ønskede vi at teste spillernes hurtighed, og med udstyr lånt af Syddansk Universitet målte vi deres tid på henholdsvis 5 og 30 meter.

Hvert interval involverer nemlig masser af sprint, retningsskift og nærkampe. Og det hele foregår som bekendt på to smalle stålklinger.

Men hvor hurtige er spillerne? Og hvem er den hurtigste?

Titlen som ligaens hurtigste spiller går til Herlev Eagles’ Yannick Vedel, der tilbagelægger de 30 meter i tiden 3,855 sekunder.

Hurtighed er en stor fordel. Man kan komme først på pucken, og man kan overhale backerne. Det er også en af mine styrker. Det er jeg godt klar over.

Yannick Vedel, Metalligaens hurtigste spiller

Ikke overraskende domineres testen af angriberne. Faktisk er Rungsteds Mathias Røndbjerg den eneste forsvarsspiller i top 5.

En anden opsigtvækkende detalje er, at ingen af de fem hurtigste på fem meter, ender i top 5, når distancen hedder 30 meter.

Undersøgelsen viser også, at der på fem meter kun er 0,485 sekunders mellem den hurtigste og den langsomste spiller, mens forskellen på 30 meter kun er marginalt større – nemlig 0,582 sekunder.

Selv om det ikke umiddelbart synes af meget, er det dog nok til at give den hurtigste spiller et markant forspring.

16x9
Når tiden omregnes til meter, er forskellen mærkbar. Foto: TV 2

Og så lige lidt imponerende bonusinfo, som sætter Yannick Vedels tid på 3,855 sekunder i perspektiv.

Den afslører nemlig, at den 22-årige wing på 30 meter næsten er jævnbyrdig med selveste Usain Bolt - tredobbelt OL-guldvinder på 100 meter.

16x9
Forskellen i meter er stor Foto: TV 2
Det store overblik: Sådan klarede spillerne sig i din yndlingsklub