Verdensmester fortryder jubel - kunne have skadet stjernekeeper

Svenske William Nylander fortæller, at han fortryder at have overfaldt sin målmand Henrik Lundqvist efter gårsdagens finalesejr over Canada.

Svenske William Nylander havde svært ved at styre sin begejstring efter gårsdagens finalesejr over Canada ved VM i ishockey.

Finalen skulle afgøres i straffeslag, og da målmand Henrik 'Henke' Lundqvist tog Canadas fire første forsøg, kunne Sverige derfor lade sig hylde som verdensmestre.

Efter den sidste redning spurtede Nylander i sin glædesrus ned mod sin keeper og sprang på ham, hvilket han fortryder en smule efter kampen.

- Jeg har lidt dårlig samvittighed, da jeg kunne have skadet 'Henke', siger han til Aftonbladet.

- Jeg var bare så pokkers glad. Det var ikke meningen, at jeg skulle nedlægge han på den måde, men jeg er glad for, at han har det okay. Jeg har aldrig sprunget så højt før i mit liv.

Jeg tænker, at jeg skulle have hoppet først

Henrik 'Henke' Lundqvist om jublen med William Nylander

Finalen endte 1-1 i den ordinære spilletid, og derfor skulle kampen afgøres i en intens straffeslags-konkurrence.

Både Canada og Sverige missede sine første skud, men herefter trak svenskerne fra. Nicklas Backstrom og Oliver Ekman-Larsson scorede begge, og da Lundqvist tog alle Canadas forsøg, var det svenskerne, som blev verdensmestre.

Henrik Lundqvist, som blev overfaldet af Nylander, fortæller efter sejren, at han bare glædede sig til at blive hyldet efter redningerne, selvom Nylander kom stormende.

- Jeg tænker, at jeg skulle have hoppet først. Det er umuligt at modstå, når han kommer stormende, som han gjorde

- Nu har vi en lang ferie, så det kunne ikke have været endt bedre, siger Lundqvist.

VM foregår i Danmark i 2018.