Prisen for 11 hold i ishockeyligaen er alt for høj: Det virker uigennemtænkt

Tillykke til Hvidovre Ishockey Fighters med pladsen i Metal Ligaen, som dermed udvides fra 10 til 11 hold.

Forsidefoto: Martin Ladegaard.

Hvidovre har arbejdet hårdt og dygtigt på at få licens til at spille i landets bedste række, og isoleret set er det glædeligt, at de eksempelvis har skaffe massiv kommunal finansiering til projektet i de næste par år.

Men at Metal Ligaens struktur ændres markant, efter den mest succesrige sæson i nyere tid, er skidt for ligaen. Efter Hvidovres oprykning er følgende besluttet:

  • Metal Ligaen udvides fra 10 til 11 hold
  • Der spilles 50 runder i grundspillet mod 45
  • Top-6 kvalificerer sig til slutspillet
  • Holdene 7-10 spiller såkaldt ”Play-In”, hvor 7-10 og 8-9 spiller 3-5 kampe om de sidste to kvartfinalepladser
  • Metal Cup spilles som Final4, hvor de første 20 runder i grundspillet giver adgang til finalestævnet

De de mange nye tiltag virker uigennemtænkt, dårligt researchet og viser en ishockeyunion, som tænker som et forbund, og ikke en forretning i tråd med den virkelighed og konkurrence, en professionel sportsliga befinder sig i. Det er selvfølgelig unionens funktion, men det viser også et uholdbart system, hvor man kan blive lukket ind i Metal Ligaen, hvis bare ens regneark gør Licensudvalget tilfreds.

Hvor er ambitionerne? Ansvaret for de 6-7 bedste klubbers økonomier? Udviklingen af produktet? Og visionerne om at blive en seriøs spiller som liga i konkurrence med fodbold-, håndbold-, basketball- badminton- og speedwayligaer, for nu at nævne nogle af Metal Ligaens konkurrenter i Danmark.

Grundspillet bliver langt og ligegyldigt

Med den nye struktur forudser jeg, at Metal Ligaen vil tabe terræn og miste interesse. Man har simpelthen skabt en struktur, hvor det udskældte grundspil bliver endnu længere og endnu mere ligegyldigt, så dansk ishockeys hovedprodukt – Metal Ligaen - bliver isoleret til at være interessant i 45 dage – fra 1. marts til 15. april.

Timingen er den mest overraskende, for man står foran det, man selv kalder den største sæson i dansk ishockeys historie med et VM-værtsskab på hjemmebane. At indlede den sæson med at gamble ved at ændre så fundamentalt på en liga, der, efter årtiers besværligheder, ændringer, konkurser, manglende bredde og manglende gennemslagskraft i medierne, endelig har taget solide skridt og fået skabt de nævnte 6-7 sunde klubber, er ikke i tråd med virkeligheden.

Nu vil man få mindre medieomtale, formentlig tilskuernedgang, og kritiske øjne på en ny struktur - frem for at udvikle endnu mere på en enkel form, som havde mange unikke fordele i det danske sportsbillede, hvor kvalifikation til kvalifikation til kvalifikation i diverse turneringer er udskældt, og hvor man flere steder debatterer mindre ligaer.

Gør intet godt

Prisen for det 11. hold alt for høj, og det 11. hold gør intet godt for et eneste af de 10 andre hold. Hverken Frederikshavn, Aalborg, Herning, Esbjerg, SønderjyskE, Odense eller fire sjællandske klubber Herlev, Rødovre, Gentofte, Rungsted, som nu får en konkurrent i baghaven, får noget godt ud af Hvidovre som det 11. ligahold. 

Et ulige antal hold i ligaen og et nyt slutspilsformat, to måneder efter et historisk omtalt slutspil bidrager heller ikke. Til gengæld får de flere udgifter, flere ligegyldige kampe, øget kamp om lønkroner til danske spillere, og udfordringer med at få spillere med fuldtidsarbejde og studier til at spille 70-80 kampe - og sandsynligvis mindre medieomtale.

Man kunne spille yatzy om pokalturneringen

Til gengæld fik man i farten aflivet pokalturneringen Metal Cup, som nu reduceres til en top-4 fra grundspillet, som spiller en såkaldt Final 4, der reelt er en test af VM-isen i Herning. Man kunne ligeså godt spille yatzy om de fire pladser, eller give værterne Herning en friplads og spille om de sidste tre pladser.

Beslutningen om Final 4 i pokalturneringen bør rulles tilbage hurtigst muligt, for den ofte udskældte Metal Cup har aldrig været bedre end i de senere år, hvor hold som Odense og Rungsted har løftet en pokal, som har reddet deres sæsoner og bragt dem på europæiske eventyr.

Med denne hokus-pokus-beslutning af et kludetæppe på liga- og pokalturnering føler man sig hensat til 80’erne, 90’erne og 00’erne, hvor man rask væk ændrede for ændringens skyld, uden at der lå nogen dybere sportslig eller kommerciel plan bag. Lad os komme ud af 90’erne, og erkende, hvilken virkelighed og konkurrence, dansk ishockey lever i.

Det sportslige niveau halter

Rent sportsligt er der slet ikke niveau og bredde til en udvidelse af Metal Ligaen. En del af den manglende research undervejs mod denne beslutning må således være, at man ikke har kigget på stillingen fra den forgangne sæson.

Herlev på 10. pladsen fik 16 point og vandt én kamp i ordinær tid i 45 runder. Én kamp. Rødovre fik 35 point, mens Rungsted på 8. pladsen tog den sidste slutspilsplads med 67 point. Om du så lagde Rødovres og Herlevs point sammen, så var de ikke i nærheden af slutspillet.

I mange år har Metal Ligaen skreget på udvikling blandt de midterste og nederste hold. Der er akut brug for udvikling og hjælp til klubber som de to nævnte, men ikke for at gøre dette antal større. Gentofte var for få måneder siden i samme kategori med 250 tilskuere og ligaens mindste hal, og det er som om, at man lader sig rive med af Gentofte-eventyret og tror, at den slags bare kommer. Gentoftes historie var unik – måske ser vi den ikke i de næste 20 år.

Der er ikke brug for flere klubber uden tilskuere og faciliteter, men for en udvikling øverst oppe. Romantikere vil sige, at man jo skal starte et sted, og at bredde er godt for talentudvikling. Det er vås, for der er rigelige udfordringer i en liga med 10 hold, og det er svært nok at finde 120 danskere til at supplere de 80 udlændinge i en liga med 10 hold, og 50 grundspilskampe øst/vest er for mange i en liga, hvor hovedparten af spillerne arbejder eller studerer.

Der er i øjeblikket heller ikke danskere nok til flere hold i Metal Ligaen, hvis niveauet ikke skal gå yderligere ned, end vi har set i de senere år. Og det er ikke godt for de danske talenter, som måske vil søge tidligere mod udlandet og juniorligaer, i stedet for at kæmpe sig igennem 50 grundspilskampe i en devalueret liga.

Play-in kan tage pusten fra slutspillet

Kan man så aldrig udvide Metal Ligaen? Jo, selvfølgelig kan man det, men der findes flere knapper at trykke på. Enten skulle man nøjes med at indlemme Hvidovre, men droppe de andre ting. Det var til at leve med, og ville gøre mindre skade. Men dybest set ville det store løft være, at gå fra 10 til 12 hold, og så skulle Aarhus/Silkeborg være et must at få indlemmet, fordi det område stadig er en sort plet på ligakortet.

Nu står vi med 275 grundspilskampe, hvor alt for mange er ligegyldige. De 50 runder er blevet endnu længere og mere ligegyldigt, end grundspillet med de 45 kampe var. Man skal bare undgå at blive 11’er, og det bliver ikke svært. Dermed kan man reelt vente indtil 1. februar med at købe 6-8 udlændinge, så man er klar til Play-In.

Med udgangspunkt i den forgangne sæson, så ville 7’eren Herning skulle møde 10’eren Herlev i tre, fire eller fem kampe. Herning fik 71 point i grundspillet – Herlev 16. I en lynlotto af et Play-In får man derfor enten elimineret 7’eren, som ville kunne lave reel rav i kvartfinalerne - og så går 10'eren videre til kvartfinalerne, hvor de sandsynligvis er chanceløse. Det betyder, at man mister man kvalitet i slutspillet. Play-In kan være godt i lande, der har bredde til det - men Danmark er ikke et af de lande.

Jeg frygter, at Play-In tager pusten af den hype omkring slutspillet, som vi har set i de senere år, hvor de 3-4 dage mellem grundspil og slutspil, har været med til at booste interessen. Nu sætter man de seks bedste på sidelinjen, og sender fire middelmådige hold ud i kampe, som ikke kan planlægges, og derfor skaber udfordringer for fans, medier og tv. Det ligner noget, som fodboldens Superligaen i øjeblikket står for skud for. Her har man udvidet til 14 hold, og diskuterer nu færre hold, efter at man på én sæson har mistet hver femte tv-seer og hver fjerde tilskuer.