Dansk genvej til NHL via Finland og fem læresætninger

16x9
Nicklas Jensen (tv) håber på at vende tilbage til NHL og New York Rangers, men lige nu nyder han succesen i Finland Foto: Bruce Fedyck / Scanpix Denmark

Vi kigger både indenlands og udenlands i vores anden udgave af ishcokeypodcasten fra TV 2 SPORT

Episode 2 optaget tirsdag den 19. september og fredag den 22. september

Så er vi to uger inde i Metal Ligaen, og selvom det er tidligt, så har Jimmy Bøjgaard fået lektier for i den nye podcast. Han har fundet fem læresætninger fra de første 14 dages hockey i den bedste danske liga.

Og lyt endelig med, for Jimmys første læresætning handler om, at der kan findes positive historier om alle hold.

Dernæst har vi været i Helsinki for at besøge Nicklas Jensen, der har vendt Nordamerika ryggen for at spille sig tættere på NHL via en finsk visit i Jokerit.

- Jeg har fået en god start på sæsonen, så det er vel bare at fortsætte. Men jeg ved ikke, om jeg kan sætte et mål, hvor man kan sige, det er godt nok. Det bliver aldrig godt nok. Det er om at sætte pres på sig selv og tvinge det bedste ud af sig selv i hver kamp, siger Nicklas Jensen i podcasten.

Her kommer han også nærmere ind på legenden, der er skyld i, han er at finde i finsk ishockey, og den mavepuster det var at blive tradet få minutter før kampstart og skulle tage skøjterne af og pakke sammen, mens holdkammeraterne gik på isen.

Alt det og mere til får du i anden episode af vores ishockeypodcast.

Medvirkende: Nicklas Jensen, Jimmy Bøjgaard og Lars Fink