Podcast: De største ishockeynyheder og Jaromir Jagr-skalaen

16x9
Jaromir Jagr lægger navn til en helt ny skala i vores podcast Foto: Mike Ehrmann / Scanpix Denmark

Vi hygger os ind i efterårsferien med en ny udgave af ishockeypodcasten

Episode 4 - optaget fredag den 13. oktober

Der er efterårsferie i luften i vores ishockeypodcast. Vi tænder dog ikke stearinlysene, men nøjes med at råhygge med hockeyquiz, hvor Jimmy og Lasse afgør, hvem der er Wayne Gretzky i deres indbyrdes forhold, og hvem der er Marty McSorley.

Derudover bliver der rundet en ordentlig stak hockeynyheder i en sekvens, hvor vi introducerer Jaromir Jagr-skalaen til ære for den 45-årige tjekke, der fandt sin niende klub i NHL i den forløbne uge i jagt på rekorden for flest spillede kampe i verdens bedste liga.

Og så må Jimmy og Lasse erkende, at de er nødt til at revurdere deres bud på, hvem der går i Final 4 i januar. Det er sæsonens store skuffelse, som de hiver ud af det fine selskab til kampene i Boxen i januar, og så sender de sæsonens store overraskelse ind i det fine selskab.

Til sidst lukkes der med nogle bud på, hvilke danske NHL'ere, vi får at se i den danske landsholdstrøje ved VM på hjemmebane næste år.

Med andre ord en pæn sjat hockeysnak på vej ind i efterårsferien optaget i Allan Villadsen Ishockey Arena.

Medvirkende: Jimmy Bøjgaard, Lasse Degn og Lars Fink