Podcast: Som at spille fodbold i Real Madrid

16x9
Frederik Andersen blev i sidste uge kåret til ugens næstbedste spiller i NHL Foto: Dan Hamilton / Scanpix Denmark

Vi tager målmænd kærligt under luppen i denne udgave af TV 2 SPORTs ishcokeypodcast - og kommer naturligt også forbi Frederik Andersen i NHL

Episode 7 - optaget mandag den 20. november

Den sidste skanse, plankeværket, sprællemanden. I denne udgave af TV 2 SPORTs ishockeypodcast snakker vi om målmænd. I Metal Ligaen. På landsholdet. I NHL. Og hvad der skal til, for niveauet for den måske vigtigste spiller på isen kan hæves.

Naturligt nok faldt snakken også på Frederik Andersen, der for alvor imponerer i NHL.

- Frederik har en tendens til, når man kigger på ham, når han står i målet, men ved sgu ikke rigtig, om det er i NHL, han står eller om det er en træningskamp i Vojens, han spiller. Han har samme mentale mindset til tingene. Det går ham ikke så meget på. Sådan ser det ud udefra. Os der kender ham lidt bedre ved, at når det så går imod ham, så kan han godt stille efterfølgende være meget, meget hidsig, siger landsholdets målmandstræner, Theis Møller om den mentale styrke, danske keeper i Toronto Maple Leafs lægger for dagen.

- Han har en fantastisk udstråling og en udstråling til holdet, som viser: Det her skal vi nok klare. Det her jeg styr på.

Læg dertil, at Frederik Andersen leverer varen i det største mediecirkus i Canada hos et mandskab, der tørster efter succes. Det er 50 år siden, at storklubben senest løftede Stanley Cuppen som bevis på herredømmet i verdens stærkeste liga.

Det er dybt imponerende. Det der også er endnu mere imponerende er, at man skal huske på, hvor han står i verdens stærkeste liga. Han står måske i den klub, hvor der er allermest fokus og allermest spotlight på ham overhovedet. Hvis man som dansker ikke kender så meget til ishockey, så vil jeg sige den bedste måde at sammenligne det på er nok, hvis man skulle spille fodbold i Real Madrid eller FC Barcelona, forklarer Theis Møller.

- Han har alt rettet mod sig. Efter træningen, så er det ikke unormalt, han måske har 15 mikrofoner stukket op i hovedet , hvor han skal forholde sig til modstandere og præstationer. Og Frederik han løser det til UG.   

Medvirkende: Theis Møller og Lars Fink

Hør hele podcasten om målmænd og Frederik Andersen lige her: