Herning øger forspring i ishockeyligaen med sejr

Herning Blue Fox besejrede Herlev Eagles og er nu ti point foran nummer to i Metal Ligaen.

Herning Blue Fox udbyggede lørdag sit forspring i toppen af Metal Ligaen i ishockey. 

Topholdet vandt 3-2 ude over Herlev Eagles, der er næstsidst. 

Gæsterne førte 3-1 efter første periode, og Herlev formåede kun at reducere en enkelt gang i resten af kampen.

Herning Blue Fox topper Metal Ligaen med 72 point for 34 kampe.  

Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks var begge ni point efter Herning før lørdagens runde. 

Aalborg Pirates vandt ganske vist 2-1 ude over Rungsted, men det skete først efter forlænget spilletid. 

Aalborg får derfor kun to point for sejren, mens Herning fik tre point. 

Frederikshavn White Hawks tabte efter straffeslag 2-3 hjemme til Gentofte og måtte nøjes med et enkelt point. 

Aalborg Pirates har 62 point på andenpladsen, mens Frederikshavn White Hawks har 61 point. 

Odense Bulldogs tabte 2-3 hjemme til Rødovre Mighty Bulls og er nummer fire med 59 point for 32 kampe. 

Sønderjyske vandt 3-2 hjemme over Esbjerg efter forlængelse.