Danske højdepunkter i VM-historien

Flere gange har Danmark markeret sig positivt ved A-VM i ishockey.

Danmark ved A-VM
2002
B-VM i Ungarn
Dansk verdensklasse
Kim Staal - En bærende kraft på landsholdet siden debuten i 1996 .
Efter 40 år i sub-toppen brød det danske landshold ind på den store scene efter en kraftpræstation ved B-VM i Ungarn. 
I gruppe B skulle Danmark op i mod Ungarn, Norge, Rumænien, Storbritanien og Kina. En gruppe danskerne viste sig at dominere fuldstændigt.
Fem kampe, ti point og en målscore på 40-10 kunne Danmark notere sig for efter sidste skøjt, og kunne dermed sammen med Hviderusland fra Gruppe A se frem mod næste slutrunde, som ville foregå i selskab med de 15 bedste landshold i verden i A-Slutspillet.
2003
A-VM i Helsinki, Finland
Entré på den store scene
VM i Finland .
Det var nu, Danmark skulle bevise, at de fortjente en plads blandt de 16 bedste hold i verden. Efter en fantastisk præstation året forinden i Ungarn, var turen nu kommet til VM i Helsinki, Finland. 
I gruppe med de to stormagter Rusland og USA samt velspillende Schweiz, blev Danmark ikke spået mange chancer. Men efter en formiddabel 1. periode i åbningskampen mod USA, kunne Danmark skøjte fra isen med en 5-2 sejr i hockeytasken. På trods af store nederlag på 6-1 og 6-2 til hhv. Rusland og Schweiz, lykkedes det alligevel Danmark, på bekostning af USA, som tabte deres to resterende kampe, at kvalificere sig til mellemrunden.
I mellemrunden startede Danmark igen ud med en fantastisk kamp, da slutspillets senere VM-guldvindere fra Canada kun formåede at spille 2-2 mod de upåagtede danskere. Et resultat, der efter nederlag i de resterende tre kampe, sikrede Danmark en 11. Plads ved deres første A-VM. 
2007
A-VM i Moskva, Rulsand.
Canadisk blod og top-10
Den nye træner, canadiske Mike Sirant .
Efter tre resultatfattige år ved VM og en enkelt tur i nedryknigsspillet i 2006, var det tid til udskiftning på trænerposten. Svenske Mikael Lundström blev skiftet ud til fordel for canadiske Mike Sirant, 
VM i Helsinki startede hårdt ud for det danske hold. I Gruppe D startede Danmark ud mod stormagten Rusland. En forfærdelig præstation resulterede i et knusende 9-1-nederlag, der blev fulgt op af værterne fra Finland og cifrene 6-2 i endnu en nedtur. Med ny træner, to store nederlag og en svær kamp foran sig, var fortvivlelsen til at spore hos det danske hold. Men fortvivlelse blev vendt til optimisme efter en nervepirrende 4-3 sejr over Ukraine i den sidste gruppekamp, hvilket gav adgang til mellemrunden. 
I mellemrunden måtte Danmark se sig slået i de to første kampe af først Sverige med cifrene 5-2 og dernæst Schweiz med cifrene 4-1. De velkendte 13.-14. pladser lå nu meget tæt på, men Danmark ville have mere. I en forrygende 5-2 sejr over Italien lykkedes det for det danske hold at sikre sig deres hidtil bedste resultat i VM-historien med en 10. plads. 
2010
A-VM i Tyskland
Kraftpræstation i Köln
Franz Nielsen og Jesper Damgaard .
Den svenske træner Per Bäckman havde overtaget roret to år tidligere, efter det danske hold havde haft fine præstationer under den canadiske træner Mike Sirant. VM i 2009 kastede en vant 13. plads af sig, og det skulle nu forbedres. 
Endnu engang i Gruppe D og endnu engang sammen med de tunge drenge. Finland, Tyskland og USA stod der på programmet. Men det skulle vise sig at være Danmark, der denne gang bed først fra sig. Finland blev besejret i overbevisende stil med 4-1 i den første kamp. Anden kamp mod USA udviklede sig til en regulær neglebidder, da Danmark først i overtid kunne skøjte fra banen med en vital 2-1 sejr på tavlen. Et knebent nederlag på 1-3 til Tyskland i sidste kamp ændrede ikke på danmarks deltagelse i mellemrunden. 
Med en knusende sejr over Slovakiet på hele 6-0 i den første kamp, så det godt ud for Danmark. Men igen ramte de ind i Rusland, og igen blev det til et smerteligt nederlag på 6-1. I den sidste kamp mod Hviderusland lå det og bølgede frem og tilbage. Men et mål i slutningen af 3. periode af hviderusserne afgjorde kampen og sendte Danmark i kvartfinalen mod skrækmodstanderen fra Sverige. Efter en flot kamp måtte Danmark se VM-drømmen fordufte med cifrene 4-2 til Sverige. Det resulterede dog alligevel i en 8.plads som til stadighed står som Danmarks flotteste resultat sammen med 8. pladsen ved VM i 2016. 
2016
VM i Moskva, Rusland
Nyt format - samme indstilling
Dansk jubel i Moskva .
Der var blevet lavet om på formatet frem mod VM 2016 i Rusland. Fire grupper med fire hold i hver var blevet lavet om til to grupper med otte hold i hver. De fire bedste fra hver gruppe røg direkte i kvartfinalen. 
Janne Karlsson overtog posten som cheftræner i 2013 efter sin svenske landsmand Per Bäckman, der havde leveret rigtig gode resultater i sin periode som landstræner. To sløje år med en 13. plads i 2014 og en 14. plads i 2015 krævede et godt resultat af det danske landshold, og det leverede de.
Med sejre på 3-0, 3-2, 2-1 og 4-1 over hhv. Norge, Letland, Tjekkiet og Kazakhstan betød nederlag til Rusland, Schweiz og Sverige ikke noget for dansk avancement til kvartfinalen. Her var Danmark oppe i mod den finske overmagt, og måtte se sig slået med 5-1 af turneringens senere sølvvindere. 

I 2017 lykkedes det ikke Danmark at kvalificere sig til kvartfinalen.