NHL-kamp endte i slagsmål - alle markspillere blev udvist

16x9
Spillerne sloges i et minut, inden dommerne lykkedes at skille dem ad. Foto: Isaac Brekken / Ritzau Scanpix

Slutspilsopgøret mellem Vegas Golden Knights og Winnipeg Jets endte i et slagsmål, hvor 10 spillere fik udvisninger, efter kampen var slut.

Der var stort drama både under og efter den tredje slutspilskamp i NHL mellem Vegas Golden Knight og Winnipeg Jets.

Knap havde dommeren fløjtet kampen af med en 4-2 sejr til Golden Knights, før et stort slagsmål udspillede sig på isen.

Det er usikkert, hvad årsagen var til slagsmålet, men det begyndte, da Winnipeg Jets' Adam Lowry skøjtede over til de jublende Golden Knights-spillere.

Først opstod der tumult mellem ham og en af modstanderne. Et slag blev sat ind af Lowry. Det gjorde, at Golden Knights-spillerne kom til for at støtte deres holdkammerat. Hvilket gjorde, at resten af Winnipeg-spillerne på isen kom hen. Kun de to holds målmænd blandede sig udenom.

Dommerne lykkedes først efter et minut at skille de 10 markspillere ad. De takserede slagsmålet til at være så voldsomt, at alle markspillerne på isen fik tildelt en to minutters udvisning. Adam Lowry fik tildelt yderligere to, da han begyndte slagsmålet.

I alt 22 minutters udvisning. Vel at mærke efter kampen var slut.

Alle 10 markspillere deltog i slåskampen mellem de to hold.
Alle 10 markspillere deltog i slåskampen mellem de to hold. Foto: Isaac Brekken / Ritzau Scanpix

Nikolaj Ehlers var ikke med i kampen for Winnipeg Jets, da han ifølge NHL.com sad ude med en skade.

Vegas Golden Knights fører 2-1 i slutspilsserien. Der spilles bedst ud af syv kampe.