Lars Eller trodsede modgangen og blev historisk

16x9
Lars Eller ses her med Stanley Cup-trofæet. Foto: Ethan Miller / Ritzau Scanpix

Lars Eller har haft en besværlig vej til Stanley Cup-triumfen.

Her og nu kan det være svært at sætte ord på Lars Ellers amerikanske drøm med den historiske Stanley Cup-triumf i nat. Han løftede 'The Cup', som et fåtal af NHL-spillere nogensinde kommer i nærheden af. Undervejs i slutspillet bidrog han tilmed selv på et niveau, så Washington Capitals næppe havde vundet trofæet, hvis ikke danske Eller havde scoret sine mange vigtige mål og leveret på højere niveau end nogensinde før i sine otte år i NHL.

Han stod altså ikke bare på perronen, da Stanley Cup-toget kørte – han sad i førerhuset. Som da han med Capitals bagud 0-2 i kampe i 1. runde mod Columbus afgjorde kamp tre og startede Capitals’ styrke i dette slutspil med igen og igen at kunne komme tilbage, når det så sværest ud. I alle fire serier var hovedstadsholdet bagud.

Siden kiggede 29-årige Lars Eller sig ikke tilbage, men byggede kun på som en af slutspillets absolut bedste spillere. Og uden tvivl den vigtigste, hvis man alene baserer på, hvem der løftede sig mest i niveau og ansvar.

Klubtrofæet Stanley Cup er med afstand større end OL og VM i ishockey, og det fortæller vel det meste af historien om, hvor stort det egentlig er at vinde 'The Cup'. Alene det, at trofæet nævnes på linje med Super Bowl, NBA-mesterskabet, Grand Slam-turneringer i tennis, Thomas Cup i badminton, VM og Champions League i fodbold, samt OL-guld i store olympiske discipliner, siger vel alt om, hvor stort det er. Stanley Cup er det længst uddelte trofæ i en stor holdsport på verdensplan, og fremover vil der være indgraveret ”Lars Eller” på det 125 år gamle trofæ.    

Jeg kan godt forstå, at Lars Eller i morges havde svært ved at beskrive triumfen. I levende live havde han lige opnået noget, som han ikke havde turde drømme om. Det er først i de senere år, at danske NHL-spillere realistisk har kunnet tale om Stanley Cup-drømmen. For bare godt et årti siden ville man blive alvorligt bekymret for en dansk ishockeyspillers velbefindende, hvis de bare drømte om at komme i NHL. Det var ikke realistisk.

Ingen danskere fandt før 2007 vejen til verdens bedste liga, som canadierne har gjort op, at man har ca. 5 procents chance for at nå – når man altså vel at mærke befinder sig på allerhøjeste juniorniveau i Nordamerika. Det er rundt regnet én spiller på et af de bedste juniorhold i verden, som etablerer sig i NHL, og før det er tusindvis af håbefulde ishockeyspillere i ens egen årgang sorteret fra på verdensplan. Det siger sig selv, at når en plads på et af de 31 hold i NHL i sig selv er et nåleøje, så er det nærmest utopi at ende med Stanley Cup-trofæet og endda løfte det.

Da Lars Eller var teenager og rejste med sin far rundt for at se VM-turneringer, sagde han som 15-årig til mig, at han drømte om ”en dag” at komme til Sverige for at spille ishockey. De fleste ishockeydrenge i Danmark drømte dengang om højeste niveau i Danmark, Metal Ligaen – det daværende Eliteserien. Dem med store drømme og et helt ekstraordinært talent vovede at nævne Sverige som en drøm. Lars Eller var en af dem, dengang hvor han var en spinkel knægt med meget tynde ben. Hvad man dengang ikke vidste var, at der inde i ham brændte en ild, der har givet ham en imponerende fysisk udvikling og har bragt ham igennem mere modgang end de fleste.

Ingen kommer nemlig i nærheden af at vinde Stanley Cup uden store ofre, mange års hård træning, et ufatteligt mentalt pres og i Lars Ellers tilfælde også masser af nedture og skuffelser. Lars Eller er den etablerede danske NHL-spiller, som har oplevet mest modgang, og derfor er den nu opfyldte titeldrøm også en fantastisk historie.

I Lars Ellers otteårige NHL-karriere har der været væsentligt flere skuffelser, hårde ord og negative reaktioner fra medier, fans og trænere, end det modsatte. To gange er han blevet sendt væk fra sine klubber, St. Louis og Montreal, fordi de ikke troede nok på ham. Han leverede i flere sæsoner gennemsnitlige grundspil af et 1. runde-draftvalg fra 2007 at være.

Potentialet blev ikke indfriet, han sad for meget i straffeboksen, han lavede for få point og fik ikke de højeste lønninger. Men evnen til at spille stærke slutspil, har han altid haft, og ikke mindst for fire år siden var han stærk i Montreal.

For to år siden hentede den evige slutspilsskuffelse Washington Capitals ham så til en klart defineret rolle, hvor han skulle agere tredjecenter bag superstjernerne, men til gengæld fik tillid og tryghed, som han ikke havde fået i sine første seks NHL-sæsoner. I de seneste to sæsoner har vi set resultatet, men særligt i denne sæso, og meget markant i slutspillet, hvor han er blevet bedre og bedre og har spillet og produceret som en af NHL’s allerbedste. 7 mål og vilde 18 point i 24 kampe bevidner hans stærke slutspil og sejhed, for nattens kamp var hans 105. i sæsonen. Det er kampe godt og vel hver anden dag i snit siden oktober, overalt i USA. Det er derfor, Stanley Cup er et af de sværeste og helt sikkert sejeste trofæer at vinde.     

Washington Capitals hentede klubbens første titel og fik altså i morges belønningen for at have troet på Lars Eller, da danskeren jo selv afgjorde Stanley Cup-finaleserien og dermed sikrede sig en plads i historiebøgerne med navne som NHL-legenderne Bobby Orr og Wayne Gretzky, som også har scoret det sidste mål i finaleserier.

Dansk idrætshistorie og verdens ældste sportstrofæ, der uddeles til et hold, skal i løbet af sommeren på besøg i Rødovre og Danmark, som traditionerne foreskriver. Endelig, fristes man til at sige, for med 11 danskere i NHL siden 2007, så burde det statistisk vel være sket for nogle år siden, men man kan ikke tage noget som helst for givet, når det handler om 'The Cup'.

Lars Eller blev udødeliggjort i nat, og lad hans Stanley Cup-triumf være et bevis på, at hvis man arbejder hårdt i årevis og bliver ved i modgang, så findes der ingen grænser for, hvor store drømme der kan gå i opfyldelse.