Landsholdsprofil overvejer karrierestop: - Det er skræmmende

16x9
Det kan være, vi har set Stefan Lassen i landsholdstrøjen for sidste gang Foto: Jan Korsgaard / Scanpix Denmark

Den danske landsholdsspiller Stefan Lassen kan have spillet sin sidste kamp. Det civile liv er for alvor begyndt at trække i forsvarsklippen.

32 år er ingen alder. Og dog. Det er det, når man står ved en korsvej og skal tage stilling til, om det er slut med den sport, man har elsket stort set altid. Eller om man endnu en gang skal udskyde den civile karriere og forsat være en slags far på deltid.

- Hjertet er splittet, for jeg elsker jo ishockey, og det har jeg altid gjort. Men samtidig så er jeg også så meget familiefar nu, at det fylder ekstremt meget, og det har første prioritet.

Derfor kan det være slut med ishockey for den danske landsholdsspiller Stefan Lassen. For mens kollegaerne i landsholdstrøjen sveder tran i jagten på den gode form, så er der dømt tænkeboks for herningenseren, der var en del af den danske trup ved VM på hjemmebane i maj, og som har været en del af landsholdet siden 2002.

- Ishockey har fyldt så meget de sidste 14, 15, 16 år, så det er skræmmende. Hvordan bliver det bagefter? Hvordan ser det ud? Det er skræmmende, og det er det, der gør det svært at tage beslutningen. Fordi det virkelig er noget, jeg har været vanvittig glad for og nydt, fortæller Stefan Lassen til TV 2 SPORT.

Svær alene-tilværelse

Sidste sæson spillede forsvarsklippen i den finske liga for Pelicans i Lahti. Men det var en ensom tilværelse med familien i hjemmet i Sverige - i Hallstavik 100 kilometer nord for Stockholm. En langdistance-tilværelse, der trak tænder ud, når man ikke er omgivet af sine nærmeste.

- Sidste år var det utroligt hårdt for mig psykisk at bo deroppe selv i Finland. Og for min kone Josefine var det utroligt hårdt rent fysisk at tage sig af to børn, hus og hund og alting selv.

- Efter en træning, eller hvis vi havde en fridag – selvom jeg lavede noget med de andre fra holdet, så var det utroligt hårdt, når man så, der var en otte stykker på holdet, der tog til Helsinki med familien og lavede forskellige ting. Så var de i et legeland eller i svømmehallen, mens jeg lå i mit byhus og kunne egentlig ikke lave specielt meget i forhold til, hvad jeg gerne ville med familien. 

Incitamentet er ikke blevet mindre for at være fuldtidsfamiliefar. Det gør ondt, når éns søn tre uger efter VM ikke kan forstå, man stadig er hjemme og spørger, hvornår 'papa' egentlig tager hjem. Og læg dertil, at søn nummer to og barn nummer tre er ankommet for få uger siden.

Men det er svært at flå plasteret af. Det er svært at tage en beslutning. Derfor er det ikke endegyldigt slut - endnu.

- Det kan være, men det er ikke hundrede procent bestemt endnu. Min agent arbejder stadigvæk og kigger lidt rundt og leder – men det er også svært, for nu har vi lige fået den lille. Så jeg havde også bestemt, at medmindre der kom et eller andet vanvittigt godt tilbud, så venter vi ligesom og ser, hvad der sker.

- Enten skal det være sådan et Rusland-tilbud, hvor man ligesom siger, jeg tager otte måneder, og så kan vi sætte en ordentlig mundfuld ind på bankbogen, hvor man ligesom kan se, at man kan ofre de her måneder på det. Eller også skal det være et eller andet, hvor jeg ligesom kan se en løsning, hvor vi kan se det fungere for hele familien at flytte med. Måske mest vigtigt familiemæssigt, men selvfølgelig også økonomisk.

Holder døren åben for Herning

Men det hele bliver overvejet med det for øje, at det biologiske ur tikker. Og det betyder, at åbningen for et skifte til en civil karriere også bliver mindre og mindre, hvis man også skal have en karriere uden skøjter på. 

- Jeg har elsket at spille ishockey, men i Europa er det svært at tjene så mange penge, at man bare kan spille hockey til man er 35 og så have tjent til resten af livet. Jeg har et ret stort netværk både her og i Herning, og der har jeg snakket lidt om, hvornår er det fornuftigt at komme ud på arbejdsmarkedet. Og de siger også, at man ikke skal komme ud alt for sent, hvis man skal nå at stige lidt i graderne og kunne udvikle sig. Så det er lige med at finde den fine balance.

Balancegangen kan være at lave en glidende overgang, hvor det civile kombineres med det sportslige. Den mulighed kan sagtens ligge i hjembyen Herning og det lokale Blue Fox-mandskab, understreger Stefan Lassen.

- Det er det, vi har snakket om. Jeg takkede nej i første omgang, men jeg har ikke lukket noget overhovedet.

- Nu var det lidt stressende med den lille ny, vi skulle have. Det var lige der, hvor alle hold skulle begynde på is, og ved de to første er jeg næsten taget af sted dagen efter, vi havde født. Så det har også været vigtigt for mig at være med i den her opstart og føle, man virkelig er en del af familien. Jeg har ikke lukket nogen døre endnu, men jeg har også været fuldstændig ærlig over for Herning, at det er sådan, landet ligger lige nu, og jeg vil ikke holde dem hen eller forsøge at love dem noget, jeg ikke kan holde.

Men det kan også være helt slut med ishockey. For alle muligheder står lige nu åbne. Helt åbne.

- Nu så jeg, der var et pizzeria til salg heroppe, hvor vi bor. Det kunne være, det er noget. Jeg er god til at rulle pizzaer, og jeg er god bag en grill.