Ishockeyhold tilbage på isen fem måneder efter 10 spillere døde

16x9
14 af de unge ishockeyspillere er omkommet i ulykken, mens andre 14 alle er i kritisk tilstand. Foto: Twitter

Der blev blandt andet holdt et minuts stilhed i den dansk DM-semifinale.

Det skabte chokbølger i hele Canada og flere steder i verden, da en bus med et ishockeyungdomshold kørte galt i april i år og 16 døde.

Om bord på bussen var medlemmer af ishockeyholdet Humboldt Broncos, der spiller i den canadiske ungdomsliga.

10 spillere på holdet mistede livet.

Onsdag, fem måneder efter den frygtelige ulykke, var holdet tilbage på isen, da de tabte 2-1 til Nipawin Hawks. Det hold som holdet skulle have mødt, da deres bus kolliderede med en trailer. Det skriver nyhedsbureuaet AP ifølge NYtimes og ABC News.

Og det var nødvendigt at være tilbage på isen, fortæller Humboldt Broncos tidligere præsident, Kevin Garinger:

- Vi ved, at selvom mørket er aftagende, vil det aldrig helt forlade os, da det indeholder kærlighed fra dem, der ikke længere er her, og dem, der er blevet påvirket af denne her tragedie.

- Men vi vil altid værne om deres minder og deres eftermæle, og selvom det har været hårdt, vil vi blive ved med at kæmpe for dem.

Efter ulykken blev de afdøde hædret på hjemmebanen i Elgar Petersen Arena - samme sted som kampen blev spillet onsdag.
Efter ulykken blev de afdøde hædret på hjemmebanen i Elgar Petersen Arena - samme sted som kampen blev spillet onsdag. Foto: Jonathan Hayward / Ritzau Scanpix

Spillerne Brayden Camrud og Derek Patter var begge på i bussen den fatale dag, og onsdag var de som de eneste fra ulykken tilbage på isen.

Premierministeren ærede dem

Indgangen til hallen var pyntet med billeder af de afdøde, og udenfor hallen stod 16 hockeystave prydet med gule og grønne bånd - holdets farver.

Forud for kampen gjorde premierministeren i Canada Justin Trudeau udtryk for sin sympati og forståelse for byens sorg:

- I kølvandet på denne tragedie har Humboldt vist en utrolig styrke og robusthed.

- Canadierne var hurtige til at dele deres kærlighed, støtte, gavmildhed og venlighed i en periode, hvor det var så nødvendigt. Så til indbyggere i Humboldt, I skal vide, at vi er med jer. Og I skal vide, at vi fortsat vil støtte jer, når i heler.

Et minuts stilhed i dansk ishockey

Også i Danmark var mange påvirkede af ulykken. Ikke mindst mange danske ishockeyspilleren.

Derfor valgte spillerne fra Aalborg Pirates og Esbjerg Energy i fællesskab at holde et minuts stilhed inden de 60 minutters afgørende DM-semifinale gik i gang i april.

- Begge hold har bekendtskaber hos Broncos, og tragedien berører os alle. Tragedien er langt større end en syvende semifinale, og når noget så forfærdeligt rammer, så er alle i hockeyverdenen en stor familie.

- Og derfor har spillerne og trænerne ønsket at vise deres respekt forud for kampen, sagde Aalborg Pirates-direktør Thomas Bjuring.

Flere medlemmer af holdet var med til en pressekonference ved dette års NHL Awards.
Flere medlemmer af holdet var med til en pressekonference ved dette års NHL Awards. Foto: Bruce Bennett / Ritzau Scanpix