SønderjyskE sejrer i topkamp på isen i Frederikshavn

16x9
Sønderjyskes ishockeyherrer jubler her over en scoring i en tidligere kamp mod Frederikshavn. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix / Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SønderjyskE vandt med 4-1 i Frederikshavn, som dermed missede muligheden for at overtage førstepladsen.

Fire hold ser ud til at være stukket af i Danmarks bedste ishockeyrække efter torsdagens ene kamp i Metal Ligaen.

Her vandt SønderjyskE topkampen med 4-1 i Frederikshavn, så ligaens fire bedste hold nu ligger indenfor en afstand på fem point. Der er otte point ned til Herlev uden for top-4.

Sønderjyskes udesejr blev grundlagt med en tidlig scoring af canadieren Phil Marinaccio. Tre minutter inde i første periode var han på pletten.

Hjemmeholdet kapitaliserede endelig af en overvægt af chancer tre minutter inde i anden periode, da Ian Brady udlignende for frederikshavnerne.

Det viste sig at være forgæves. Syv minutter senere var SønderjyskE atter i front, og i fjerde periode blev føringen udbygget til slutresultatet 4-1.

Dermed forsømte Frederikshavn muligheden for at kapre ligaens førsteplads, som fortsat tilhører Rungsted.