To kampe efter debut: Ny træner ser bort fra NHL-dansker

16x9
Patrick Russel spillede to kampe for Edmonton Oilers, inden han igen blev udeladt af truppen. Foto: Perry Nelson / Ritzau Scanpix

Edmonton Oilers’ nye træner, Ken Hitchcock, havde ikke fundet plads til danske Patrick Russell i truppen til sin første kamp for det canadiske hold.

To kampe blev det til i NHL, inden danske Patrick Russell igen måtte se til fra tilskuerpladserne. 

Tirsdag valgte Edmonton Oilers at fyre cheftræner Todd McLellan og erstatte ham med Ken Hitchcock, og han havde altså ikke valgt at se danskerens vej til kampen mod San Jose Sharks natten til onsdag dansk tid, hvor det blev til en sejr på 4-3 efter forlænget spilletid. 

Det var Todd McLellan, der gav Patrick Russell debut i verdens stærkeste ishockeyliga som den 12. dansker i historien, hvor han i weekenden fik spilletid i kampene mod Calgary Flames og Vegas Golden Knights. 

Edmonton Oilers tabte begge kampe klart, men den 25-årige danske forward nåede at markere sig med tre afslutninger og lidt over 21 minutters spilletid i alt. 

Det er endnu uvist, om Patrick Russell skal tilbage og spille på canadiernes udviklingshold Bakersfield Condors i AHL, hvor han i denne sæson har lavet 9 point på 11 kampe. 

Todd McLellan havde været i Edmonton Oilers siden 2015, men en dårlig sæsonstart og sløje sæsoner op til denne førte altså tirsdag til en fyring. 

Arvtageren, Ken Hitchcock, har en lang karriere som NHL-træner bag sig, hvor han målt på sejre er den fjerdemest vindende nogensinde med i alt 861 sejre.

Edmonton gik ind til kampen mod San Jose med en tung bagage på seks nederlag i de seneste syv kampe. Men under Hitchcocks ledelse lykkedes det at hente en sejr på 4-3 efter en overtidsscoring af tyskeren Leon Draisaitl.

Sejren over San Jose Sharks betyder, at canadierne nu er nummer ni i Western Conference