Grædende topspiller: - Jeg kunne tale med nogen og have glemt personen næste dag

Den svenske NHL-stjerne Johan Franzén har efter flere hjernerystelser kæmpet med angstanfald, depression og hukommelsestab.

Tårerne strømmer om kap fra de våde og røde øjne, når 39-årige Johan Franzén forsøger at sætte ord på det, han har gennemgået de seneste år.

- Jeg kunne tale med nogen om aftenen, og næste dag kunne jeg have glemt alt om personen. Hjernen har ikke… taget det ind.

Den svenske NHL-stjerne kæmper med sig selv. Han stirrer tomt ud i luften, slår fingrene på sit glas med vand og fortsætter lavmælt:

- Så det… er svært.

Intervieweren Gunnar Nordström vil give ham en kort pause, men Franzén vil gerne fortælle sin historie, selvom han gentagne gange må tørre tårer væk fra kinderne.

Ovenstående sekvens stammer fra et nyligt interview hos det svenske medie SportExpressen, som TV 2 SPORT har fået lov at bringe. Her fortæller den svenske ishockeyspiller Johan Franzén om den sidste hjernerystelse for fire år siden, der blev starten på en mørk tid.

Efter udekampe kunne jeg stoppe på vej hjem i bilen, fordi jeg fik angstanfald, hvor jeg bare sad og flæbede en time

Johan Franzén

Den sidste hjernerystelse

Den 6. januar 2015 skøjtede Johan Franzén på isen til NHL-kamp nummer 707 for Detroit Red Wings. Den klub, hvor han i 2008 opnåede det ultimative mål inden for ishockey, da han kunne løfte Stanley Cup-trofæet.

Men kampen i januar mod Edmonton Oilers skulle vise sig at blive fatal. Med seks minutter tilbage af anden periode blev Franzén ramt fra siden af Rob Klinkhammer, og svenskeren nåede ikke at forberede sig på tacklingen. Han faldt på isen, men kunne selv skøjte fra banen, selvom han tydeligt var groggy.

Johan Franzén kæmper med at fortælle sin historie, men han vil rigtig gerne have det ud.
Johan Franzén kæmper med at fortælle sin historie, men han vil rigtig gerne have det ud. Foto: SportExpressen

Svenskeren ved ikke, hvor mange hjernerystelser han har haft gennem ishockeykarrieren, men den sidste mod Edmonton Oilers var formentlig den femte store hjernerystelse. Derfor tror Johan Franzén heller ikke, at det var den ene tackling, der sendte ham definitivt til tælling.

- Nej, det skete sandsynligvis før det. Løbet var vist kørt inden, må jeg nok konstatere. Jeg forsøgte at samle mig igen og træne, men det nyttede ikke noget. Jeg kunne ikke retfærdiggøre over for mig selv at fortsætte. Det var de sidste tre år fra sæsonen 2012/2013, der var de værste.

- Omkring den tid begyndte jeg at få hjernerystelser så let som ingenting, men jeg holdt det meget hemmeligt. Efter udekampe kunne jeg stoppe på vej hjem i bilen, fordi jeg fik angstanfald, hvor jeg bare sad og flæbede en time. Der var ingen, der kendte til det.

Kamp nummer 707 i NHL-karrieren blev ikke den sidste for den svenske ishockeystjerne. Selvom hjernerystelsen holdt ham ude resten af sæsonen, forsøgte han at blive klar til 2015/2016-sæsonen for Detroit Red Wings.

I oktober 2015 stod han igen klar til at skøjte på isen til en NHL-kamp, men de næsten 13 minutter på isen den 10. oktober blev de sidste i karrieren. Franzén måtte flere gange om ugen modtage et drop med vitaminer for at holde kroppen stærk, og til sidst blev det for meget. Han opgav at klamre sig til håbet, og i stedet startede en daglig kamp for et normalt liv.

Angstanfald, raseriudbrud og depressioner

Johan Franzen (tv) står stadig for flere rekorder i Detroit Red Wings, som han i 2008 vandt Stanley Cup med.
Johan Franzen (tv) står stadig for flere rekorder i Detroit Red Wings, som han i 2008 vandt Stanley Cup med. Foto: Claus Andersen / Scanpix Denmark

Der er nu gået over tre år siden svenskerens sidste NHL-kamp, men han er stadig på kontrakt i Detroit Red Wings. I 2009 skrev han under på en 11-årig kontraktforlængelse med udløb efter 2019/2020-sæsonen, der har en værdi af 284 millioner kroner.

Johan Franzén blev dog tvunget væk fra isen, og årene siden har været kulsorte. Migræneanfald, ondt i hovedet døgnet rundt, angstanfald, raseriudbrud, hukommelsestab, depressioner og intensive behandlinger er hovedtrækkene i det, der har ramt ham og hans familie.

Hjerneskaden vil for altid være der, og hustruen Cecilia og sønnerne Eddie Bo og Oliver har været vidne til en mand og far, der har ændret sig markant.

- Jeg forstår ikke, hvordan hun (Cecilia) stadig kan være her. Hun hader mig nok ret tit, men hun har trukket et virkeligt stort læs. Jeg fatter ikke, at hun orker det. Hun er også sådan en type, at når nogen har fødselsdag, så skal der bages syv forskellige slags kager. Og jeg spørger, om vi ikke bare kan bestille udefra, men hun siger, at det skal være hjemmebagt. Hun kører bare på, og hun ordner alt i huset og kører og henter børnene. Hun har en utrolig energi. Måske har hun stjålet min. Vi har… Hun har skullet stå meget igennem, fortæller Johan Franzén i interviewet, mens tårerne fortsat danner rammen om de våde øjne.

Hustruen Cecilia har været en stor hjælp i Johan Franzéns kamp, selvom hun til tider har stået imod flere raseriudbrud.
Hustruen Cecilia har været en stor hjælp i Johan Franzéns kamp, selvom hun til tider har stået imod flere raseriudbrud. Foto: Dave Reginek / SportExpressen

Dagene er aldrig de samme, og familien ved ikke hvilken udgave af familiefaderen, der venter dem næste dag.

- Jeg var lidt nede for nogle dage siden, men det vendte rimelig hurtigt denne gang. Og jeg har det bedre i år omkring jul end sidste år. Men det er stadig svært. Der er mange depressioner og meget tid, hvor jeg ligger i sengen, selvom der dog er lidt længere imellem hver gang.

- Når de dårlige dage kommer, så er der intet positivt. Så rasler alt, og der er intet lys forenden af tunnelen. Man giver næsten op. Det hele føles endnu værre, end det gjorde noget tid forinden, og man tænker: "Hvad fanden, nu igen?" Når det så sker lidt for mange dage i træk, så bliver du i sengen, og min stakkels kone udsættes for raseriudbrud.

Johan Franzen tog også sin del af tæskene for det svenske landshold, som han i 2006 blev verdensmester sammen med.
Johan Franzen tog også sin del af tæskene for det svenske landshold, som han i 2006 blev verdensmester sammen med. Foto: Scanpix Sweden/Denmark

Selve migræneanfaldene er efterhånden få for Johan Franzén. Det var primært i perioden efter den sidste hjernerystelse i 2015, at de fyldte. Udmattelse, depressioner og hovedpine kan han til dels leve med, men det, der bekymrer ham, er de store, sorte huller, hvor han for alvor bliver ramt, og hans verden igen bryder sammen over en længere periode.

- Man forstår dem, som let ender i et misbrug. Det er smerteligt, alt er smerteligt. Nu er jeg meget åben omkring, at jeg ikke kan huske ting, så jeg siger det ligeud. Hvis der er nogen, jeg ikke ved, at jeg har talt med, som jeg måske har talt med dagen før, så siger jeg helt åbent, at jeg ikke kan huske det. Så siger jeg: ”Mødtes vi ikke for nylig?” – bare for at få informationen. Det gør det mindre besværligt og pinligt, at jeg er åben omkring det.

Ramt af PTSD

I starten var det nemlig meget pinligt for 39-årige Johan Franzén, når han blev ramt af hukommelsestab, og han ikke ville snakke med folk om det. Nu er det en del af hverdagen.

Et utal af besøg hos læger og specialister førte sidste forår til, at svenskeren besøgte et behandlingscenter i Colorado med ekspertise i hjerneskader og posttraumatisk stresslidelse (PSTD, Posttraumatic Stress Disorder, red.).

Franzén følte det næsten som at være tilbage i skolen, når han blev sat i situationer, han måtte have hjælp til at komme ud fra. De mørke tanker kom flyvende, og han fik behandling for PSTD, som han ikke havde modtaget før.

Siden han psykisk begyndte at køre ude på et sidespor i 2012/2013-sæonen, havde han ikke haft en naturlig søvn. Og han var sjældent i stand til at sove på egen hånd, før søvnen til sidste overmandede ham, og han ikke kunne holde sig vågen.

Nu vil jeg bare væk herfra. Jeg vil ikke sidde inden for de her vægge. Der har været så meget angst, panik og depression

Johan Franzén om at flytte fra Detroit hjem til Sverige

På behandlingscenteret forsøgte de at gøre op med de mørke tanker og alt det, der var malet ind i hovedet efter flere svære år. Det var en lettelse at slippe af med en del mørket, og for en gang skyld kunne Franzén i perioder se det lille lys.

Svenskeren må dog stadig prioritere diverse gøremål hver uge. Vil han træne om morgenen, kan han ikke tage ud og spise om aftenen. Så bliver alting for meget, og han ender deprimeret i sin seng. Han fokuserer i stedet på små mål, forklarer Franzén og sammenligner sin døgnrytme med parrets femårige søn, Oliver.

Livet har været så hårdt de seneste år, at Johan Franzén ikke længere har meget med Detroit Red Wings at gøre.
Livet har været så hårdt de seneste år, at Johan Franzén ikke længere har meget med Detroit Red Wings at gøre. Foto: Dave Reginek / SportExpressen

Foran deres hus har han næsten lige bygget en mini-ishockeybane til sine sønner, så de kan spille for sjov og måske komme et skridt nærmere en NHL-karriere.

Men næste sommer flytter Johan Franzén sin familie og sit liv hjem til Sverige. Væk fra Detroit. Væk fra drømmen og ishockeykarrieren, der definitivt blev stoppet af endnu en hjernerystelse.

- Det føles, som om det bliver bedre. Sådan har det ikke været før, men sådan føles det nu. Det er svært at være i Detroit, meget hårdt, for der er så mange triste minder. Jeg har også mine bedste minder derfra, men de seneste år… Nu vil jeg bare væk herfra. Jeg vil ikke sidde inden for de her vægge. Der har været så meget angst, panik og depression.

- Jeg håber og tror, det bliver godt at flytte hjem til Sverige. At komme i gang med noget nyt. Starte med at arbejde lidt. Bare det at lave noget under alle omstændigheder, selvom jeg ikke kan have et regelmæssigt job, da jeg ikke ved, hvilke dage jeg kan arbejde. Det er en smule hårdt.

Her kan du læse hele SportExpressens interview med svenske Johan Frandzén.

Flere danske topspillere har også været ramt af alvorlige hjernerystelser. Herunder kan du læse deres historier: