Klubben sagde nej: Intet VM til Frans Nielsen

16x9

Danmark får desværre ikke NHL-stjernen Frans Nielsen med på holdet ved VM i Tjekkiet.

Det erfarer TV 2 SPORT.

Frans Nielsen gik til møde med General Manager i New York Islanders, Gareth Snow, kort efter klokken 18 torsdag aften. Og det var altså ved dette møde, at Frans Nielsen fik beskeden om, at han ikke kommer til at spille VM for Danmark.

Danskeren har været skadet de seneste uger under slutspillet for New York Islanders med en skade i benet.

Den danske center havde ellers pakket sin taske og var klar til at springe på det første fly mod Tjekkiet. Nielsen havde også været i kontakt med flere spillere på det danske landshold, men NHL-stjernen fik altså nej af sin amerikanske klub.

Dermed kommer der formentlig ingen danske NHL-spillere med til VM for Danmark.