Man vs. machine

490 hestekræfter sluppet løs mod 8 mænd - kan rugbyholdet bremse DTC-raceren?

Man vs. machine

490 hestekræfter sluppet løs mod 8 mænd - kan rugbyholdet bremse DTC-raceren?

DTC er dansk motorsports kongeklasse, men er den potente DTC-racer også konge, når den står ansigt til ansigt med otte spillere fra Aarhus Rugby Klub?
Det undersøgte SportsLab i en duel, hvor det bogstaveligt talt var "man vs. machine".
For selv om der umiddelbart er en verden til forskel på rugby og motorsport, har de to sportsgrene én ting til fælles. Der er store kræfter på spil.
 

DUELLANTERNE

Feje hold eller fair konkurrence?

Scenen er en vindblæst forårsdag på dansk motorsports hjemmebane, Jyllandsringen.
Mellem spillerne og bilen placerer vi en klyngemaskine, der normalt er et træningsredskab for rugbyspillerne.
Fronten på bilen har racerteamet Massive Motorsport, der står bag Stark Racing, bygget om, så den med snuden forrest er klar til mødet med klyngemaskinen og rugbyholdet.

RACEREN

Et bæst på fire hjul

DTC er dansk motorsports kongeklasse, hvor bilerne et voldsomt potentiale liggende under kølerhjelmen.
Ikke mindst hvis vi sammenligner DTC-raceren med Danmarks mest solgte bil i 2017 – en Peugeot 208.
- Det helt store spørgsmål er, hvor meget greb vi kan få i asfalten. Det er det eneste, det handler om for en racerkører, når starten går. Det er at få bid, siger Casper Elgaard, Sportsdirektør, Massive Motorsport.
Når Danmarks mest solgte bil får baghjul Foto: Jan Frederik Poulsen

SPILLERNE

Også i rugbyklyngen er der store kræfter på spil

Inden duellen testede vi muskelstyrken hos to af rugbyspillerne på Aarhus Universitet.
Vores målinger viste, at spillerne i gennemsnit kunne producere knap 3500 Newton, der er et mål for kraft. Og ganger vi  det med otte, bliver det til 27.7000 Newton
Alle spillere i klyngen yder dog ikke lige meget – ligesom spillerne i modsætning til vores test skubber i en vinkel på antaget 35 grader.
- Rugbyspillere er stærke i specielt ben, baller, ryg, fordi de skal kunne klare de mange kræfter, som de også selv bliver påvirket med, forklarer Jesper Friis Mortensen, Testleder, Aarhus Universitet.
Vores beregninger anslår, at de otte spillere derfor samlet set bør kunne skubbe 12000 Newton, og i teorien bør de altså ikke få problemer med at matche racerbilens omkring 7000 Newton.
Men en ting er dog teori, noget helt andet er pludseligt at møde en racerbil med snuden forrest.
Rugbyspillerne testes på Aarhus Universitet Foto: TV 2

DUELLEN

Brændt gummi og en sky af røg

Mod otte rugbyspillere var DTC-raceren altså chanceløs. Og mindre kan faktisk gøre det.
 
Vores beregninger anslår, at fem spillere ville være nok til at matche racerbilen, som nok er væsentlig mere konkurrencedygtig, når der i denne weekend tages hul på sæsonen i DTC.
Sejrsherrerne fra Aarhus Rugby Klub Foto: TV 2