Ecclestone til Mosley: Bliv væk

16x9

Bernie Ecclestone råder Max Mosley til at holde sig hjemme fra Bahrain

Formel 1-boss Bernie Ecclestone råder præsidenten for FIA, Max Mosley, til at blive væk fra det forstående grandprix i Bahrain, efter at han er blevet hovedperson i en sexskandale i Storbritannien.

"Han bør ikke komme. Problemet er, at han vil lede hele opmærksomheden væk fra løbet og over på noget, som helt ærligt ikke kommer andre ved," siger Ecclestone til The Times.

Ecclestone mener heller ikke, at den kongelige familie i Bahrain vil sætte pris på Mosleys tilstedeværelse.

Han råder også Mosley til at lade være med at anlægge sag mod avisen, sådan som det forlyder, at FIA-præsidenten er i gang med.

"Hvis han lægger sag an, er chancerne for at vinde, som jeg har forstået det, ganske små, og problemet er, at det bare giver pressen en hel masse mere at skrive om," siger Ecclestone.

Mosley er blevet fanget på video i et sexorgie med fem prostituerede, der er klædt ud som nazister. Videoen har været tilgængelig på en engelsk tabloidavis' website. Og netop det nazitiske islæt er problemet. Det er erkender også Ecclestone.

"Hvis Max var i seng med to ludere, ville de sige: 'Fint for ham' eller noget i den retning. Men det her - det finder folk afskyvækkende. Jeg tror, det er problemet," siger Ecclestone.