Hans Nielsen i Hall of Fame

Den tidligere speedwaykører Hans Nielsen blev lørdag aften ved DR-showet Sport 2010 præsenteret som medlem nummer 26 i Idrættens Hall of Fame.

Hans Nielsen er den tredje speedwaykører efter Ole Olsen og Erik Gundersen, der bliver valgt ind.

Hans Nielsen vandt fire individuelle VM-titler i speedway i 1986, 1987, 1989 og 1995.

- Jeg er både glad og stolt over at blive en del af Hall of Fame. Det er et kæmpe skulderklap og samtidig en rigtig rar fornemmelse at blive mindet om alle de mange sejre og store oplevelser, jeg har haft igennem min speedwaykarriere. Det betyder også meget for mig at komme i hus med gamle kolleger som Erik Gundersen og Ole Olsen, siger Hans Nielsen i en pressemeddelelse fra Danmarks Idræts -Forbund