Ny makker til Le Mans-dansker

16x9
Jan Magnussen Foto:

Da Jan Magnussen i 2009 vandt GT1­klassen i Le Mans, var det med spanieren Antonio Garcia som holdkammerat. I 2012 skal de to gentage successen.

Her skal den dansk-spanske duo forsøge at sikre sejre til Corvette Racing i den amerikanske Le Mans-serie, ligesom de også skal køre de store langdistanceløb, herunder det franske Le Mans-løb.

"Den nye sammensætning kombinerer de erfarne Corvette-kørere med de yngre kørere. Vi forventer vores erfarne kørere vil hjælpe de yngre kørere, således at vi får accelereret processen med at lære og udvikle," siger Mark Kent, der er sportschef hos teamejerne General Motors i en pressemeddelelse.

38-årige Jan Magnussen har deltaget i Le Mans hvert eneste år siden sin debut i 1999.