Irming outstanding i Århus-sejr

16x9

Kasper Irming brillerede i Århus GF's overraskende storsejr over AaB

Frustrationerne hang uden på tøjet af AaB-spillerne, da holdet lørdag efter­middag måtte gå fra håndboldbanen med et nederlag i Jack & Jones Ligaen på 30-38 til Århus Håndbold.

Og det var ikke uden grund, for den nordjyske trup var blot en skygge af sig selv gennem duellens 60 minutter, som havde Århus-spilleren Kasper Irming som kampens helt store profil.

Irming stod for intet mindre end 13 scoringer og var dermed en vital brik i jagten på den sejr, som nu har sendt Århus GF op på førstepladsen.

Klar fra start
Generelt strålede kampgejsten ud af Århus-spillerne, der fra første færd var mere end tændte både angrebsmæssigt og i forsvaret. Derimod virkede AaB'erne lammede, og der var i særdeleshed langt til det nivieau, som holdet havde, da man i sidste sæson slog Erik Vejes tropper med 11 mål.

Dels fungerede det defensive spil ikke, og derudover havde den ellers talentfulde keeper Jannick Green en mindre god dag mellem stængerne - i hvert fald i første halvleg. Og derfor var det heller ikke så underligt, at hjemmeholdet gik til pause med en føring på 19-13.

Misbrugte chancen
Men faktisk havde det nordjyske mandskab alligevel muligheden for at spille sig tilbage i opgøret. Den chan­ce missede Peter Bredsdorff-Larsens spillere imidlertid, for AaB magtede ikke i samme grad som modstanderne at score på de chancer, som man spillede sig frem til.

Æren for det kunne Århus' 21-årige andenkeeper, Kasper Larsen, tilskrives en stor del af æren for. Den unge målvogter reddede både straffekast foretaget af henholdsvis Kristian Kjelling og Jonas Larholms, og derudover sørgede han for at have en konstant højerede redningsprocent end keeperen i den modsatte ende.

Mens Århus Håndbold topper herrernes liga, så ligger AaB Håndbold i øjeblikket på syvendepladsen.