Basketball

Basketball kort fortalt

Basketball er en holdsport med to hold, der hver har fem spillere på banen ad gangen. Points scores ved at kaste en basketballbold i modstanderholdets kurv. Vinderen er det hold, som scorer flest points i løbet af en kamp. 

Holdene spiller 4x10 minutters (4x12 i NBA) effektiv spilletid. Hver gang der er et spilstop (angivet ved dommerfløjt), stoppes tiden. Den startes først igen, når en spiller på banen rører bolden efter indkast. I de sidste to minutter af ordinær spilletid og ekstra perioder stoppes tiden også ved scoring.

Hvis en kamp står uafgjort efter fuld tid, spilles der ekstra perioder á 5 minutter, indtil man har fundet en vinder.

Der bliver givet 2 point for en scoring fra topointfeltet og 3 point hvis man skyder fra trepointområdet (bag trepointslinjen 6,75 meter fra kurven). Man må gerne lande inden for trepointslinjen, men hvis man blot rører 3-pointslinjen med fødderne, mens man er på vej op i skuddet, tæller scoring kun 2 point. Straffekast giver ét point pr. kast. Straffekast tildeles ved fejl i scoringsforsøg, holdfejl eller tekniske/usportslige fejl.

Kilde: Wikipedia

Discipliner