Bordtennis

Bordtennis kort fortalt

Bordtennis foregår på et hårdt bord, hvor to eller fire atleter (single eller double) spiller en let, hul celluloid bold frem og tilbage over et net ved hjælp af bordtennisbat. 

Bolden skal (på nær i serven) spilles med battet ned på modstanderens side af bordet. Her må bolden ramme bordet en enkelt gang, inden den skal returneres igen. Der spilles i alt til 11 point i hvert sæt (dog minimum 2 points difference) med bedst af 7 sæt (single) eller 5 sæt (i holdkampene). Point bliver givet efter running score-principperne. 

Kampen startes med lodtrækning, hvorefter vinderen kan vælge at serve først, modtage først eller vælge side. Bolden sættes i spil ved, at den ene spiller server. 

Efter hver to point skal den spiller/par, der har været modtager, være server eller serverpar. Serveskiftet foretages sådan, indtil en spiller/par først når 11 point med mindre stillingen er 10-10, hvorefter der skiftes serv efter hvert point. Hvis et sæt ikke er afsluttet efter 10 minutters spil, skal tidsbegrænsningsreglen benyttes, bortset fra den situation, hvor begge spillere har opnået mindst 9 point. Når tidsbegrænsningsreglen er i brug, skifter serven efter hvert point. Hvis modtageren/modtagerne foretager 13 vellykkede returneringer, mister serveren 1 point. 

Kilde: ol2016.dif.dk

Discipliner