Kano & kajak

Kano & kajak kort fortalt

I kajak sidder en, to eller fire roere i en smal lang båd med front mod roretningen og skaber fremdrift i vandet med en tobladet pagaj. Inden for kaproning findes der to løbsformer: Sprint og maraton. Sprintdistancerne er repræsenteret ved de olympiske lege med 200 m, 500 m og 1000 m. Kajakken har i de internationale regler typebetegnelsen K. Et tal efter bogstavet angiver besætningens størrelse: K1 = enerkajak, K2 = toerkajak og K4 = firerkajak. 

Der er ni discipliner i den olympiske konkurrence. Fem for mænd: 200 m i K1 og K2 og 1000 m i K1, K2 og K4. Fire for kvinder: K1 på 200 meter og K1, K2 og K4 på 500 m. 

Konkurrencerne i sprint bliver afholdt i stille vand, hvor konkurrenterne ror i nogle udlagte baner. Starteren forbereder deltagerne på starten ved at råbe ”attention, please”. Når kajakkerne alle er i startposition, affyres startpistolen. Op til starten bliver bådene holdt i nogle startbåse, som automatisk åbnes, når starten har lydt. En kajak er i mål, når spidsen krydser mållinjen. Dog skal deltagerne være i båden, når den krydser mållinjen. 

Kilde: ol2016.dif.dk

Discipliner