Vægtløftning

Vægtløftning kort fortalt

Olympisk vægtløftning består i dag af to discipliner: Træk og stød. Det bedste godkendte løft i de to discipliner lægges sammen til en tokamp.

Der løftes på et plateau på 4 x 4 meter, som under løftets udførelse ikke må forlades.

Løfteren har et minut til at få løftet vægten fra det øjeblik, hvor han/hun kaldes ind til vægten. Har den samme løfter to på hinanden følgende løft, har han/hun to minutter. Hvis uret har været i gang, og der er øget fra anden løfter inden, og det er samme løfter igen, er der dog kun 1 min.

Vægten må gerne øges så længe dette sker inden for de første 30 sekunder fra løfteren er blevet kaldt ind. Hver løfter må højst ændre vægten to gange for hvert forsøg.

Hver deltager har tre forsøg i hver øvelse og der øges med minimum 1 kg mellem godkendte forsøg. Er et løft underkendt kan den samme vægt forsøges igen. En startvægt kan kun sænkes hvis anmodning herom kommer inden vægtstangen er belastet med den pågældende vægt.

Kilde: Wikipedia

Discipliner