Svømmestjerne accepterer suspendering i 10 måneder efter løgn og hærværk

Den amerikanske svømmer Ryan Lochte har accepteret en suspendering i 10 måneder af den amerikanske olympiske komite og det amerikanske svømmeforbund.

Ryan Lochte blev under OL en af de mest omtalte atleter.

Amerikaneren, der har vundet i alt 12 guldmedaljer, fortalte under OL, at han sammen med nogle holdkammerater var blevet truet med en pistol og forsøgt røvet på en tankstation.

Locthe gik til politiet, men politiets efterforskning viste at Lochte løg.

Politiet fik blandt andet fingrene i videooptagelser fra tankstationen, der viste at Ryan Lochte samme med de andre amerikanske svømmere Gunnar Bentz, Jack Conger og Jimmy Feigen vandaliserede et badeværelse på tankstationen og bagefter blev konfronteret af bevæbnede sikkerhedsfolk.

Nu koster hærværket og løgnene Ryan Lochte en suspendering på 10 måneder og en både på 100.000 dollars – penge han fik for at vinde en guldmedalje ved OL.

Lochte har ifølge AP accepteret den dom.

Suspenderingen betyder, at Ryan Lochte kommer til at misse VM næste år, at han ikke vil modtage støtte fra hverken den amerikanske olympiske komite og det amerikanske svømmeforbund, og at han vil misse besøget i det Hvide Hus, som man som amerikaner ellers bliver inviteret til, når man har vundet noget stort.

Derudover har Lochte mistet stort set alle sine sponsorer.

Amerikaneren kan dog glæde sig over, at han skal deltage i den amerikanske udgave af Vild med Dans.