Wozniacki slået i tæt kvartfinale: Jeg følte, det var min kamp

Caroline Wozniacki vandt første sæt - men blev så spillet ned af Kristina Mladenovic.

Kvartfinalen blev endestationen ved Indian Wells for Caroline Wozniacki.

Danskeren tabte 6-3, 6-7, 2-6 til Kristina Mladeno i en kamp, hvor der var stor forskel på sættene. 

- Jeg startede godt ud, stod tæt på baglinjen og fik hende ud at røre sig. I andet sæt kommer jeg lidt for langt bag baglinjen, og hun begynder at finde rytmen, fortæller Caroline Wozniacki til TV 2 SPORT og uddyber:

- I tredje sæt har jeg nogle muligheder. Jeg har mulighed for at komme på 2-0 og så ved at holde min egen serv, som jeg ikke gør. Det er nogle vigtige point, der slipper væk fra mig. Og så begynder hun at spille bedre, får styr på sin forhånd og presser mig der.

Wozniacki kom foran både 1-0 og 2-1 i tredje sæt. Derefter vandt Mladenovic resten af kampens partier. Wozniacki havde ellers en god fornemmelse undervejs:

- I midten af tredje sæt føler jeg stadig, at jeg er med, og at det er min kamp, hvis jeg kan holde niveauet. Men det er, som det er. Nogle gange taber man, andre gange vinder man.

På et tidspunkt blev Caroline Wozniacki også behandlet for en skade på sin fod. 

Wozniacki behandles.
Wozniacki behandles. Foto: TV 2 SPORT

Hun forsikrer dog, at det ikke havde indvirkning på resultatet - og at skaden ikke er alvorlig.

- Jeg er ikke nervøs for det. Det skal nok blive godt – jeg bliver klar til Miami.

Miami Open spilles fra den 21. marts til den 2. april. 

Wozniacki i Indian Wells