Wozniacki avancerer på ranglisten: Men hun har et problem

Caroline Wozniacki kan kun avancere på verdensranglisten frem mod US Open, og der skal nok ske et markant hop, siger en tidligere tennisspiller.

Selvom Caroline Wozniacki er ude af Indian Wells, er hun alligevel på vej frem på verdensranglisten. Danskeren er rykket fra en 14. til en 13. plads på WTA-ranglisten, efter hun kom i kvartfinalen.

Hun kan dog blive overhalet af den storspillende Elena Vesnina, hvis ukraineren vinder turneringen. 

Jeg synes, at hun har et svært problem, hun skal løse.

Samantha Smith, tidligere tennisspiller

Wozniaki skulle forsvare 145 ranglistepoint frem mod US Open, som er i slutningen af august. Grunden til, at Wozniacki skulle forsvare så få verdensranglistepoint inden turneringen, er, at hun i en del af sidste sæson var skadesplaget og ikke leverede de bedste resultater. 

Tennisspilleren har fået 215 point ved at spillere sig i kvartfinalen i Indian Wells, og dermed kan Wozniacki kun kravle op ad verdensranglisten i den kommende tid.

Den tidligere tennisspiller, Samantha Smith, er imponeret over danskerens spil, og hun mener, at Wozniacki kan kravle yderligere op. Der ligger et godt dansk resultat og venter i US Open.

- Det var endnu en utrolig stærk præstation fra hende. Så længe hun er i form og rask, så ser jeg, at hun kommer tilbage i top 10. Jeg har store forventinger til hende i US Open, siger den Samantha Smith, som var den bedste kvindelige brite fra 1996 til 1999.

Briten, som nu er kommentator, så også Caroline Wozniackis kamp i går. Og der var især én ting, som hun lagde mærke til. 

- Jeg synes, at hun har et svært problem, hun skal løse. Hun spiller godt, og det har tidligere bragt hende til toppen i verden. Hun skal forvandle sit spil, så det bliver mere aggressivt. Men samtidig skal hun ikke miste de defensive kvaliteter, som tog hende til toppen. Det er ikke let, og der er ikke mange spillere, som har gjort det.

- Faktisk synes jeg ikke, at hendes præstation, hvor hun var i toppen af verdenseliten over to sæsoner, nogensinde er blevet ordentlig værdsat. Men jeg tror, at forvandlingen kan tage hende tilbage i verdenstoppen, siger hun.

Caroline Wozniacki tabte i aftes til Kristina Mladenovic i tre sæt, og dermed er hun ude af Indian Wells. Den britiske kommentater siger, at selvom danskeren kæmpede imod, så var franskmanden bare svær at have med at gøre.

- Problemet med Caroline er, at når hun kan så mange ting, så kan hun ikke være fantastisk til det hele. Hun er meget atletisk og er utrolig konkurrenceminded.

- Hendes forhånd har været hendes svaghed, men hun har arbejdet på den og forbedret den. Nej, hun har ikke en fantastisk serv som Serena Williams, men hvem har det? Hun har så mange forskellige kvaliteter, at hun er en af de sværeste spiller at slå. Det er derfor, der er så mange, som elsker at se hende spille, siger Samantha Smith.